Lene Juul

Hvad er din baggrund?
Jeg har mere end 25 års erfaring som leder. Mens jeg tog en Master i Organisationspsykologi fra 2017-2019, arbejdede jeg også som ledelsescoach. Jeg har erfaring fra mange forskellige brancher og forretningsområder – lige fra transportbranchen og medicinalbranchen til miljømærkning og bæredygtighed i europæisk samarbejde. Senest er jeg begyndt at arbejde med på talentudvikling, lederuddannelse og ledersparring. Jeg brænder for godt lederskab og den personlige lederudvikling.

Lene Juul

Hvorfor har du valgt at blive ledelsesrådgiver?
Fordi det gør mig glad. Jeg er drevet af at hjælpe andre til at udvikle sig og vokse i deres lederskab, både som individer og på det forretningsmæssige plan.

Hvilke tre ord kendetegner dig som person?
Nysgerrig, troværdig og værdsættende.

Kan du beskrive din sparringsstil?
Det er vigtigt for mig at lytte, være nærværende og at skabe et rum, hvor det svære bliver mødt af accept og nysgerrighed hos en selv. Jeg tror på, at det skaber muligheden for at se sig selv og den situation, man står i, med en mere åben tilgang. Derfor arbejder jeg med at skabe en tryghed, der gør det muligt for de ledere, jeg sparrer med at forholde sig undersøgende til deres situation.

Hvordan gør du en forskel for dem, der kommer til dig for sparring?
Jeg søger altid at de ledere, jeg sparrer med, får en bevidsthed og klarhed over den situation, de står i – og at de også får blik for de muligheder, de har. At de både udvikler sig som ledere og samtidig oplever en større omsorg for sig selv som menneske. Jeg er overbevist om, at det smitter af på deres lederskab og giver energi til godt medarbejderskab og fælles opgaveløsning.

CV og uddannelse

2023 – Ledelsesrådgiver i Lederne

2019 –  2023 Leder, Center for Ledelse og Organisering, Absalon

2017 –  2019 Ledelsescoach, Banedanmark

2015 –  2017 Leder, Novo Nordisk A/S

2011 –  2015 Afdelingschef Miljømærkning Danmark, Dansk Standard

2008 –  2011 Afdelingschef for forretningscenter RIPRO, Rias A/S

2004 –  2008 Leder, Strålfors Information Logistics A/S

2003 –  2004 Udviklingschef, Vester Kopi A/S

1996 –  2003 Leder, Københavns Lufthavne A/S

Uddannelse

  • Master i Organisationspsykologi (MPO). Gruppedynamik, Ledelse og organisationspsykologi
  • Stifinders lederuddannelse. Stifinder med overbygning 4 master class forløb
  • Bygningsingeniør med videreuddannelse på ingeniørendes lederuddannelse/EMBA. Kommunikationen, Økonomi, Strategi, organisation og ledelse
  • Certificeret i HBDI. HBDI-værktøjet kan hjælpe til større indsigt i foretrukne tanke-, handle- og kommunikationspræferencer.
Fold ud