Flemming Andersen

Hvad er din baggrund?
Jeg har arbejdet med udvikling af mennesker og organisationer hele mit arbejdsliv. Jeg har bl.a. erfaring som HR-chef i større private organisationer og været en del af ledelsesgruppen i mange år, så jeg har erfaring med ledelse og strategi på alle niveauer. Uddannelsesmæssigt har jeg en baggrund som Cand.merc., Stifinder, facilitator og coach. Jeg er desuden certificeret i forskellige testværktøjer inden for HR.

Hvorfor har du valgt at blive ledelsesrådgiver?
Jeg mener, at man bliver et mere helt menneske ved at bidrage til, at et andet menneske kan blomstre og få mere livskvalitet. Det betyder ikke, at jeg skal fortælle, hvad de skal gøre. I mange situationer vil det være bedst bare at lytte og stille sig til rådighed. Det at sætte sig selv til side og virkelig lytte til, hvad personen har at sige, og hvad der rører sig i vedkommende, betragter jeg som en stor gave og tillidserklæring.

Hvilke tre ord kendetegner dig som person?
Tillidsfuld, empatisk og engageret. 

Kan du beskrive din sparringsstil?
Min sparring tager udgangspunkt i en coachende tilgang, som skal skabe klarsyn og handlekraft. Løsningerne er jo ofte ikke sort/hvide, så personen skal kunne se sig selv i løsningerne, ellers er der ingen motivation til at handle.

For mig er det vigtigt at møde personen, der hvor han/hun er og hermed forsøge at sætte mig ind i personens forståelse af udfordringen. Derfor bruger jeg tid i sparringen på at lytte og prøve at forstå, hvad personen ser, der er på spil. Men hvis jeg bliver bedt om at tænke højt, og jeg vurderer at det giver mening, siger jeg tingene, som jeg ser dem – short, sweet and to the point. 

Hvordan gør du en forskel for dem, der kommer til dig for sparring?
Det skal du næsten spørge dem om.

 

Foto: Christian Als

Bestil opkald

Ja tak, ring til mig