Generel ledelse 2 - Hovedstadsområdet
Gruppen arbejder med udgangspunkt i det enkelte medlems udfordringer indenfor ledelse, herunder forandringsledelse, personligudvikling, medarbejderudvikling, påvirkning af beslutninger og andre ledelses- og relationsmæssige udfordringer.
Arbejdsformen i gruppen er dialog, videndeling og coaching baseret på det enkelte gruppemedlems kompetencer og erfaringer.
Gruppens erfaringssammensætning er forretningsudvikling, salg og driftsledelse i nationale-, internationale- og politiske forretningsmiljøer indenfor service, detail, mode, uddannelse, teknologi, logistik, transport og sociale ydelser.