Kvinder tager stadig den største tørn i hjemmet

Da kvinderne for længst er kommet væk fra kødgryderne og ud på arbejdsmarkedet, skulle man tro, at arbejdsopgaverne i hjemmet i dag fordeler sig ligeligt mellem kønnene. Sådan er det imidlertid ikke.

I en ny, repræsentativ undersøgelse, hvor YouGov på vegne af Lederne har spurgt mere end 1.500 fuldtidsarbejdende danskere om de huslige pligter, svarer både mænd og kvinder, at det er kvinderne, der laver mest i hjemmet.

Det gælder særligt, når det kommer til huslige hverdagspligter såsom rengøring og tøjvask, hvor det ifølge både mændene og kvinderne, er kvinderne, der tager det største slæb i hjemmet.

Undersøgelsen viser imidlertid også, at det oftest er kvinderne, der klarer de øvrige hverdagsrelaterede opgaver i hjemmet, såsom det praktiske med børnene samt madlavning og indkøb – selvom en større andel af mændene her mener, at parret i højere grad deles om opgaverne. Det eneste område, hvor mændene gør mest, er havearbejde, som vel og mærke ikke fylder så meget i hverdagen.

- Tallene fra undersøgelsen viser, at kvinderne i højere grad end mændene tager hånd om børn og hjem. Hvis den fordeling ikke er et udtryk for en velovervejet fordeling mellem forældrene, så kan det utilsigtet spænde ben for kvinders karriereudvikling. For kvindernes beslutninger vil i så fald tage udgangspunkt i familielivet og dertilhørende logistik, siger Nanna Simone Jensen, der er politisk konsulent i Lederne.

For at få den praktiske logistik ud af karriereligningen har Lederne tidligere foreslået, at man gør det mere attraktivt at købe sig til hjælp i hjemmet. Det vil aflaste børnefamilierne, så begge forældre har bedre mulighed for at gøre karriere.

- Med forhøjelsen af servicefradraget i boligjobordningen, som regeringen udmeldte tilbage i december, bliver det mere attraktivt at købe sig til hjælp og kan dermed aflaste særligt børnefamilier, så også mødre får mere tid til at prioritere karrieren. Endnu et skub i den rigtige retning kunne være at kigge på bedre muligheder for bruttolønsordninger og fx tilbyde betaling af rengøring, børnepasning og andre huslige pligter som et personalegode, forklarer Nanna Simone Jensen.

I undersøgelsen er de familier, hvor begge parter har arbejdet hjemmefra, også blevet spurgt om, hvorvidt arbejdsfordelingen i hjemmet har ændret sig under coronakrisen. Og selvom størstedelen angiver, at fordeling af arbejdsopgaver i hjemmet er forblevet den samme, så er der en svag tendens til, at mændene er begyndt at tage lidt mere fra i hjemmet. Udviklingen er dog ikke signifikant.

Til gavn for kvindernes karriereudvikling er der behov for at rykke ved arbejdsfordelingen permanent. Dette skal ske allerede fra familieforøgelsens start, så det bliver det mest almindelige, at forældrene deler opgaverne lige – og her spiller barselsorloven en vigtig rolle, fortæller Nanna Simone Jensen.

- Kvinderne tager i dag størstedelen af barslen. Det ved vi smitter af på arbejdsdelingen i hjemmet, særligt i forhold til børnene. Vi ved fra et studie fra Dansk Oxford Research, at jo længere orlov fædrene har taget, jo oftere er det dem, der tager barnets sygedage. Den effekt er vi overbeviste om også vil gøre sig gældende på de andre poster i hjemmet, såsom at hente og bringe børn samt de øvrige huslige opgaver, siger Nanna Simone Jensen.

Lederne har derfor foreslået, at de 32 ugers forældreorlov, forældrene til sammen har med ret til barselsdagpenge, deles lige over med 16 uger til hver forælder, så de offentlige betalte barselsdagpenge bliver mere ligeligt fordelt og mændene derfor tilskyndes til at tage mere af forældreorloven.

- Mødre og fædre skal blive bedre til at deles om forældreorloven. Flere analyser viser, at kvinders lønudvikling, tilknytning til arbejdsmarkedet og timer på jobbet falder efter, de får det første barn. Alt sammen er med til at minimere mulighederne for at gøre karriere og fx blive leder. Det skal der gøres noget ved, da vi i dag slet ikke udnytter den kvindelige talentmasse godt nok, siger Nanna Simone Jensen.