Netværket har været i gang siden november 2024 og har skiftet lidt karakter undervejs, fra et mere formelt forum, til et sparringsrum med plads til at gå i dybden med de emner, der tages op.
Profilerne i netværket er ledere og konsulenter som arbejder med ledelse, i små og store, private og offentlige virksomheder. Vi arbejder generelt med virksomhedsudvikling, AI, innovation, personaleledelse, driftsledelse eller en kombination af disse områder.
Netværket tager udgangspunkt i deltagernes udfordringer og tager emner op som netværksmedlemmerne ønsker sparring på. Vi har fast punkt med bordet rundt, og emner herfra tages op til sparring. Bl.a. har disse emner været oppe:
- Strategi
- Innovation
- karriererejse
- Virtuel ledelse
- Forandringsledelse
Netværket er præget af åbenhed, ærlighed og høj professionalisme. Du kan få sparring til din ledelse, karriere, virksomhedsstrategi eller relevante problemstillinger i din lederrolle. Du vil blive udfordret på den gode måde i din ledelse indenfor strategi- og organisationsudvikling.
Netværkets leveregler og forventninger
- Respekt og fortrolighed
- Faglighed og nysgerrighed
- Lyttende og støttende tilgang
Der er total fortrolighed i netværket. Vi interagerer med respekt, alle bidrager, og møderne skal være udbytterige. Vi er åbne overfor andres input, og giver ærlig og konstruktiv feedback. Vi forventer, at du får inspiration, gode relationer, har fagligt fokus, og har fokus på det sociale.
Netværkslederne faciliterer møderne, og vi forventer, at du:
- Respekterer fortroligheden
- Bidrager aktivt på møderne
- Prioriterer at deltage i møderne
- Er nysgerrig, åben og generøs i din sparring
Vi forventer langtids commitment. Udbyttet fra netværket hænger sammen med deltagelse – jo oftere du er der, jo bedre bliver netværket.
Netværksmøderne foregår uformelt, med god ro og orden. Der er en pause med mad og drikke halvvejs i møderne.
Vi har fast punkt med bordet rundt, og emner herfra tages op til sparring.