Der er i den grad brug for en styrket indsats rettet mod flygtninge og de indvandrere, som er på kontanthjælp. En analyse, Lederne har fået udarbejdet, viser, at aktivitetsparate ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp kun aktiveres 3,6 timer om ugen i gennemsnit. De jobparate ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp modtog gennemsnitligt 8,7 timers ugentlig aktivering hen over 2019. Det kan gøres bedre.

Derfor ser vi hos Lederne positivt på regeringens forslag om 37 timers aktivering af flygtninge og de indvandrere, som har behov for en styrket indsats for at blive integreret. Men aktivering gør det ikke alene. Det kræver en mere målrettet indsats, hvis vi skal vi have flere flygtninge og indvandrere i job, eller i det mindste bringe dem tættere på arbejdsmarkedet.

Desværre viser tallene, at blandt kontanthjælpsmodtagere er det kun 19 pct. af indvandrerne med ikke-vestlig baggrund, der vurderes at være jobparate. Til sammenligning gælder det 27 pct. af kontanthjælpsmodtagerne med dansk baggrund.

Det understreger, at mangel på forventninger både i systemet og blandt indvandrerne selv spiller en betydelig rolle. Alt for mange vurderes af systemet som ikke-jobparate. Derfor er det vigtigt, at de mødes med krav om at skulle bidrage aktivt og med fokus på, hvad man som kontanthjælpsmodtager frem for, hvad man ikke kan. Flere skal vurderes som jobparate.

Her kan man med fordel lade inspirere af trepartaftalen fra 2016 om arbejdsmarkedsintegration. En del af aftalen gik ud på, at flygtninge og familiesammenførte som udgangspunkt skal betragtes som jobparate, når de møder systemet og dermed stilles over for et klart krav om, at de skal arbejde og forsørge sig selv og deres familie. Det betød, at langt flere flygtninge og indvandrere blev vurderet som jobparate. Den tilgang bør alle som udgangspunkt mødes med.

Hvis indvandrere med ikke-vestlig baggrund skal tættere på arbejdsmarkedet, er det helt afgørende, at indsatsen fokuserer på, at de kommer ud på en arbejdsplads. Det indebærer blandt andet, at den virksomhedsrettede aktivering skal styrkes, gerne i kombination med sprogundervisning og faglig opkvalificering. Det at stifte bekendtskab med arbejdspladskulturen er en forudsætning for at komme i job eller komme tættere på et.

I den forbindelse er det vigtigt med en grundig visitering, så det står helt klart, hvad arbejdspladsen forventer, og hvilke kompetencer, den enkelte har.

En bedre indsats kan bestå i en kombination af de værktøjer, der allerede findes. Der er ikke nødvendigvis brug for at opfinde nye værktøjer. Det handler om at bruge de eksisterende rigtigt og klogt.

En styrket beskæftigelsesindsats for indvandrere og flygtninge vil ikke kun styrke integrationen men kan på den længere bane forhåbentlig også medvirke til at udfylde noget af hullet efter de mange tusinder, som trækkes ud af arbejdsstyrken med regeringens ”Arne”-pensionsreform.