Mit Lederne

Debat

Arbejdsmarkedet er klar til flexucation

Fremtidens arbejdsmarked kræver, at uddannelsessystemet opdateres. Derfor bør der arbejdes for en ny, hyperfleksibel model, lyder det i fællesskab fra SDU-professor og Lederne.

13. januar 2020

Af Peter Bro, professor og leder af projekt Fremtidens uddannelse ved Syddansk Universitet og Thomas Christensen, uddannelseschef hos Lederne. Bragt på Børsen.dk og i Børsen d. 12.-13. januar 2020.

På fortidens arbejdsmarked var det ikke unormalt, at tre-fire generationer indenfor den samme familie beskæftigede sig med det samme. Generationsfagenes kernetropper var skomagere, landmænd eller ernærede familien med andre vigtige job for Danmarks velstand og daglige velbefindende. Men i dag går tingene hurtigere.

På fremtidens arbejdsmarked vil man indenfor én generation opleve tre, fire eller flere karriereskift. Man starter som journalist, siden bliver man kommunikationsmedarbejder, før man ender som virksomhedsleder eller ligefrem bliver medlem af Folketinget. Udviklingen understreger behovet for et langt mere smidigt og fleksibelt uddannelsessystem, hvor de videregående uddannelser ikke bare tager et ansvar for danskernes faglige udvikling, mens de er i alderen fra 18-25 år. Nej, der venter en livslang opgave med at opkvalificere danskerne, hvad enten man er arbejdsgiver eller -tager.

Ligesom Danmark verden over er blevet anerkendt for at tilbyde flexicurity, vil vi i fremtiden stå stærkt, også internationalt, hvis vi kan tilbyde flexucation, altså et livslangt fleksibelt læringssystem, medarbejderne og ledere kan trække på igennem hele livet.

Hæsblæsende udvikling
Behovet for en ny model bliver mere og mere tydelig på arbejdsmarkedet. Den årlige jobomsætning stiger, og en undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation i 2018 viste, at manglende kompetencer er den væsentligste årsag til, at virksomheder ikke kan håndtere den digitale og teknologiske udvikling, som stryger henover ind- og udlandet disse år.

McKinsey-rapporten fra 2017, der blev udarbejdet til Disruptionrådet, beskriver også, hvordan eksisterende teknologi kan automatisere op mod 40 pct. af de samlede arbejdstimer i Danmark. Forandringens hastighed er hæsblæsende, og det giver verdens mest omstillingsparate nationer store potentialer - og de fastlåste nationer store problemer.

Ligesom Danmark verden over er blevet anerkendt for at tilbyde flexicurity, vil vi i fremtiden stå stærkt, også internationalt, hvis vi kan tilbyde flexucation, altså et livslangt fleksibelt læringssystem, medarbejderne og ledere kan trække på igennem hele livet.

Peter Bro, professor og leder af projekt Fremtidens uddannelse ved Syddansk Universitet og Thomas Christensen, uddannelseschef hos Lederne.

Uddannelse når som helst
Det er også baggrunden for, at SDU nu eksperimenterer med en ny form for hyperfleksibel uddannelse, hvor undervisning, vejledning og eksamener på forsøgsbasis bliver indrettet mere efter arbejdsmarkedets behov.

Eksperimentet er baseret på principperne "når som helst", "hvor som helst" og "hvem som helst". Sidstnævnte er lidt af en tilsnigelse, bør det nok tilføjes. Det er ikke alle, som skal uddannes til at blive journalister.

Men frem for at SDU's journalistuddannelse kun tager ansvaret for at løfte 18-25-årige med ambitioner om at tage en kandidatuddannelse i journalistik, ja så er mere end halvdelen af dem, som her i december bliver optaget på den nye hyperfleksible kandidatuddannelse erfarne mediefolk, som allerede sidder i hel- og deltidsansættelser, eller som ligefrem har startet egne firmaer op.

Fælles for dem er, at de alle afsluttede deres bacheloruddannelse i journalistik i en ung alder, men at de har eftersøgt nye kompetencer og nu også oplever, at de har fundet et sted, hvor de kan indhentes. Erfaringer fra de første eksperimenter med projekt Fremtidens uddannelse på SDU viser, at arbejdsmarkedet gerne vil denne nye hyperfleksible model. Både medieledere og journalister har taget godt imod tilbuddet, og ansøgningerne er fordoblet år for år. Universitetet tager også gerne et ansvar for at bidrage med eksempler på nye mere fleksible tilgange til uddannelse.

Men én ting er uddannelsesinstitutionernes innovationslyst og arbejdsmarkedets parathed til den nye model. Noget andet er vores politiske og administrative system. Flere af de rammer og regler, som er styrende for universiteterne og andre uddannelser hører et fortidigt arbejdsliv til. Det gælder eksempelvis fremdriftsreformen, som skal sikre, at unge mennesker kommer meget hurtigt gennem uddannelserne. Det er fint nok, at studerende og uddannelsessteder bliver motiveret for den slags, når det kommer til de yngste studerende. Men rammerne er farlige for fremtidens studerende - dem, som allerede er i hel- og deltidsstillinger.

Flere af de rammer og regler, som er styrende for universiteterne og andre uddannelser hører et fortidigt arbejdsliv til. 

Peter Bro, professor og leder af projekt Fremtidens uddannelse ved Syddansk Universitet og Thomas Christensen, uddannelseschef hos Lederne.

Vi venter på politikerne
For fremdriftsreformen har den effekt, at de uddannelser, som tilgodeser fremtidens studerende, bliver straffet økonomisk for at give mere fleksible studieformer og -forløb. Ligesom den nye type studerende risikerer at blive smidt helt ud af studierne.

For når man har hel- og deltidsarbejde, kan man ikke gennemføre en uddannelse ligeså hurtigt som unge 18-25-årige, der ikke har et arbejde at passe - og måske også børn og ægtefæller at underholde.

Den slags snærende rammer og regler vil det klæde vores uddannelsespolitikere at gøre noget ved, så vi sammen kan arbejde for et stærkt fremtidigt flexucation-system. Arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutionerne er ved at være parate til den omstilling. Vi venter på politikerne og embedsværket.

Kontaktoplysninger

dib
Diana Bengtsen
Pressekonsulent
Mobil: 2399 4962
E-mail: dib@lho.dk
Thomas_Christensen_mini_portræt
Thomas Christensen
Uddannelseschef
Mobil:  2428 2480
E-mail: tch@lho.dk