Færre ønsker at blive topleder

Ifølge Ledernes ledelsesrådgiver er lederjobbet ikke som sådan blevet hårdere de seneste år. Til gengæld er det blevet mere komplekst; blandt andet fordi man skal være mere transparent i alt, hvad man gør i topledelsen og samtidig er der kommet flere interessenter og stakeholders, der skal håndteres – og det kan godt opleves som en større belastning.

Det er blandt andet derfor, at der er et særligt stort fald i lederambitionerne blandt lederne i direktioner, vurderer Michael Uhrenholt.

- Som leder skal man forholde sig til mange flere bundlinjer end tidligere. Det er ikke kun den økonomiske bundlinje, der skal gå i plus, men også den sociale og bæredygtige bundlinje, og det stiller bare flere krav, som jeg tror særligt afholder ledere i direktioner fra at aspirere yderligere opad. Samtidig ved vi, at mange ledere forbinder lederjobbet med dét at lede medarbejdere, hvilket jeg tror er gået op for flere. Det er det, der giver dem energi og dét, de synes er fedt. Så de to ting tilsammen kan også have indvirket på faldet, siger han.

Tallene understøttes ydereligere af, at det i undersøgelsen kun er 16 procent af lederne, der angiver, at de har ambitioner om at blive øverste chef i deres nuværende eller en anden virksomhed, mens det i undersøgelsen fra 2017 var 26 procent.

Ikke manglende evner – men manglende lyst

I den nye undersøgelse bliver lederne også spurgt om, hvorvidt de selv vurderer, at de er kompetente til at kunne komme i betragtning til en stilling som topchef.

Det mener 29 procent af lederne, at de er. I 2017 var det kun 23 procent, der kunne sige ja til det. Faldet i ambitionerne om mere ledelsesansvar er således ikke et udtryk for, at lederne ikke mener, de kan magte opgaven, fortæller Michael Uhrenholt.

- Jeg tror snarere, at tallene viser, at flere har fundet ud af, at de gerne vil have mere balance i hverdagen. Her tror jeg også, at corona har spillet ind. Det er gået op for mange, at de ikke gider sidde med så stort et ansvar, men hellere vil have mere tid til dem selv og familien. Set i det lys synes jeg faktisk, at det er en positiv udvikling. Lederne er blevet mere autentiske i deres karrierevalg og har gjort op med sig selv, hvad der er den rette balance for dem. Hvis man lever i hamsterhjulet og bare kører derudaf, får man ikke stoppet op og mærket efter, hvad der sker i ens liv. Det har coronakrisen måske hjulpet med til.