Men er andelen af kvindelige ledere overhovedet noget, som Folketinget bør blande sig i, vil nogle måske spørge. Ja, det mener jeg helt afgjort, at det er.
Det er et alvorligt problem for dansk erhvervsliv og i sidste ende det danske samfund, at vi er så dårlige til at udnytte den kvindelige talentmasse, som tilfældet er i øjeblikket.
Det er et dansk paradoks, at mens kvinderne på uddannelsesfronten buldrer derudad og er i overtal på de lange videregående uddannelser, udgør kvinderne under en tredjedel af de danske ledere. Og der er desværre intet, som tyder på, at ligestillingen vil komme af sig selv.
Råd til politikerne
Jeg taler ikke for kvoter eller noget i den dur. Det bør altid være op til ledelsen i de enkelte selskaber, hvem de vil ansætte eller forfremme.
Og det skal naturligvis også være helt op til de enkelte kvinder, om de vil forfølge en karriere som ledere. Men jeg mener, at staten bør ændre på de rammebetingelser, som er med til at afgøre, om kvinderne kommer i spil til lederjob.
Derfor kommer her tre helt konkrete og gratis råd fra Lederne til folketingskandidaterne om, hvordan de kan bidrage til, at vi får flere kvindelige ledere i Danmark: Først og fremmest er det afgørende, at fordelingen af barselsorloven mellem mænd og kvinder bliver ændret.
I dag holder kvinder næsten 10 gange så meget orlov som mænd, og forskningen viser, at det er en alvorlig bremse for kvinders karriere og indkomst. Det bør fortsat være op til de enkelte familier, hvordan forældrene vil fordele selve retten til orlov. Men i Lederne mener vi, det er helt rimeligt, at samfundets finansiering af barselsdagpenge understøtter en mere ligelig fordeling af orloven.
Derfor, kære folketingskandidat: Lav reglerne om, så de offentligt betalte barselsdagpenge under forældreorloven bliver fordelt ligeligt mellem forældrene.
LÆS OGSÅ: Samfundet skal stille forældre lige
Det har også negativ indflydelse på kvinders mulighed for at blive ledere, at de i gennemsnit arbejder færre timer end mænd, og at flere kvinder arbejder på deltid.
Derfor opfordrer vi det nye folketing til at sænke topskatten og/ eller forhøje grænsen for, hvornår man begynder at betale topskat.
En undersøgelse, som Det Økonomiske Råd gennemførte i 2018, viste nemlig, at lavere topskat især vil få kvinder til at arbejde mere.
Endelig foreslår vi i Lederne, at det nye folketing bør ændre reglerne, så familier kan få større skattefradrag til at købe hjælp til rengøring, børnepasning og anden hjælp derhjemme.
Tallene viser nemlig - desværre - at det fortsat er kvinderne, som tager det største slæb på hjemmefronten.
Bodil Nordestgaard Ismiris er administrerende direktør i Lederne, og skriver klummer om arbejdsmarkedsforhold og ledelse.