I Lederne mener administrerende direktør Bodil Nordestgaard Ismiris desværre, at medlemmerne har et meget realistisk billede af virkeligheden.
- Det er hidtil gået uendelig langsomt med at øge andelen af kvinder på lederposterne i Danmark, og derfor virker det lige nu temmelig urealistisk, at vi kan nå målet i 2030. Og det er stærkt problematisk, fordi det betyder, at vi slet ikke får udnyttet talentmassen godt nok. Vi har jo masser af dygtige og højtuddannede kvinder i Danmark, så det er helt skævt, at kvinder i dag sidder på under en femtedel af topposterne og under en fjerdedel af alle lederposter, siger Bodil Nordestgaard Ismiris.
Lovgivning bør strammes markant
Ledernes administrerende direktør mener derfor, at der skal mere politisk handling til. Helt konkret ønsker Lederne, at den hidtidige lov om måltal og politikker for kønsfordeling i ledelse skærpes betragteligt. Og ifølge Bodil Nordestgaard Ismiris går det lovforslag, som regeringen netop nu har i høring, slet ikke langt nok.
- Folketinget er nødt til at tage markante skridt for at tilskynde både private virksomheder og offentlige institutioner til at få langt flere kvinder ind i ledelsen. Det sker desværre tydeligvis ikke af sig selv. Derfor bør den eksisterende lov gøres langt bedre og mere effektiv, siger Bodil Nordestgaard Ismiris.
Lederne foreslår helt konkret blandt andet, at alle virksomheder med over 50 ansatte skal omfattes af loven om måltal for det underrepræsenterede køn. I dag gælder den kun for virksomheder, som opfylder to ud af tre kriterier i forhold til omsætning, balancesum og/eller har over 250 ansatte. Lederne ønsker, at de mellemstore virksomheder med 50-250 ansatte skal opstille måltal for bestyrelse og direktion (eller hvad der svarer til den øverste daglige ledelse), og derudover skal de have en politik for pipelinen til direktionen, altså ledelseslaget. Virksomheder med over 250 ansatte skal ifølge Ledernes forslag derudover også opstille måltal for ledelseslaget lige under direktionen.
- Vi ønsker, at endnu flere virksomheder og institutioner tilskyndes til at arbejde aktivt med at sikre en kønsfordeling i ledelsen, hvor kvinder og mænd begge udgør mindst 40 procent. Derudover er det vigtigt, at måltallene bliver dynamiske på den måde, at hvis en virksomhed har nået dens måltal, skal den opstille et nyt, medmindre den allerede har nået de 40 procent. Og så bør alle virksomheder, som er omfattet af loven, fremover skulle lægge deres nuværende kønsfordeling og måltal offentligt frem, så alle kan følge med, siger Bodil Nordestgaard Ismiris.
Højtuddannede kvinder tvivler mest på ligelig kønsfordeling
Ledernes medlemsundersøgelse viser i øvrigt også, at de kvindelige ledere er betydeligt mere skeptiske end mændene i forhold til at nå op på mindst 40 procent kvinder i ledelse inden 2030. Henholdsvis 65 og 80 procent af de kvindelige ledere tror ikke på ligelig kønsfordeling i alle lederstillinger og på toplederniveau. Og det er de højtuddannede kvinder, som er mest skeptiske på området – både i forhold til de kortere uddannede kvinder, men også markant mere end de højtuddannede mænd.
- Jeg tror desværre, det er et udslag af, at mange af de højtuddannede kvinder har oplevet, at de selv eller andre kvinder har kompetencerne, men alligevel sjældent bryder gennem glasloftet til især de øverste lederstillinger. Og det skal vi simpelthen have gjort op med. Ellers kan det ende som en selvopfyldende profeti, hvor kvinderne selv opgiver på forhånd og ikke jagter lederkarrieren. Og det kan vi som samfund slet ikke være tjent med, siger Bodil Nordestgaard Ismiris.
