Aktieoptioner og warrants

Optioner
Hvis du bliver tilbudt optioner, giver det dig ret - men ikke pligt - til inden for en given periode at købe eksisterende aktier eller anparter i din virksomhed til en på forhånd fastlagt kurs. Du vil opnå en umiddelbar gevinst ved udnyttelsen, hvis markedskursen på aktierne (anparterne) er højere end den aftalte købskurs. Derudover vil du kunne opnå en gevinst, hvis du på et senere tidspunkt sælger dine aktier (anparter) til en højere kurs end købskursen.
Omvendt vil du kunne risikere et tab, hvis du skal sælge på et tidspunkt, hvor kursen (markedsprisen) er lavere, end hvad du i sin tid gav for aktien (anparten).

Warrants
Bliver du tilbudt en tegningsret (warrant), får du ret - men ikke pligt - til på et senere tidspunkt at tegne nye aktier (anparter) i din virksomhed til en på forhånd fastlagt kurs. Det vil sige aktier (anparter), som følger af en kapitaludvidelse i virksomheden. Her vil du (som ved optionerne) opnå en umiddelbar gevinst ved udnyttelsen, hvis markedskursen på de nye aktier (anparter) er højere end den aftalte tegningskurs – eller en senere gevinst, hvis du på et senere tidspunkt sælger dine aktier (anparter) til en højere kurs end tegningskursen.
Også her vil du kunne risikere et tab, hvis du skal sælge på et tidspunkt, hvor kursen (markedsprisen) er lavere end, hvad du i sin tid gav for aktien (anparten).

Forskellen på aktieoptioner og warrants
Forskellen på aktieoptioner og warrants er således alene, om du har ret til at købe eksisterende aktier, eller om du har ret til at tegne nye aktier.

Vilkårene vedrørende dine optioner (warrants) vil typisk være aftalt i en konkret optionsaftale eller warrantaftale – eller i et mere generelt options- eller warrantprogram i virksomheden.

Derudover vil de ufravigelige regler i aktieoptionsloven også gælde for dine optioner (warrants), hvis du er omfattet af aktieoptionsloven – se mere om det nedenfor. Endelig gælder aftaleloven og praksis fra domstolene for dine optioner (warrants). Det vil med andre ord sige, at vilkår i aftalen eller programmet kan tilsidesættes, hvis de er i strid med aktieoptionsloven, aftaleloven eller praksis fra domstolene.

Gælder aktieoptionsloven?
Hvis du indtager en tjenestestilling vil dine rettigheder til optioner (warrants) være reguleret af aktieoptionsloven. Du vil som udgangspunkt indtage en tjenestestilling, hvis du er i et ansættelsesforhold og du ikke er administrerende direktør.

Efter aktieoptionslovens § 3 har du krav på, at din arbejdsgiver skal udarbejde en skriftlig erklæring på dansk, der som minimum indeholder bestemmelser om:

1. Hvornår bliver optioner (warrants) tildelt?
2. Hvilke kriterier gælder for tildeling?
3. Hvornår er udnyttelsestidspunktet eller udnyttelsesperioden?
4. Hvilken kurs kan aktierne (anparterne) købes til på udnyttelsestidspunktet?
5. Hvordan er du stillet i tilfælde af, at dit ansættelsesforhold ophører?
6. Hvad er de økonomiske aspekter ved deltagelse i ordningen?

Hvis du ikke modtager sådan en arbejdsgivererklæring, vil du have ret til at modtage en godtgørelse efter samme retningslinjer som ved mangelfuld ansættelseskontrakt efter ansættelsesbevisloven. Herunder kan du læse mere om, hvad de enkelte punkter skal indeholde.

1. Hvornår bliver optioner (warrants) tildelt?
Du har krav på at få oplyst, hvornår du får tildelt dine optioner (warrants). Tildelingen kan ske ved aftalens indgåelse, ved regnskabsåret afslutning, efter ordinær generalforsamling eller løbende (eksempelvis månedsvis).

Særligt for ordninger etableret før 1. januar 2019 er tildelingstidspunktet vigtigt, idet du ikke kan miste allerede tildelte optioner (warrants) som følge af ansættelsesforholdets ophør som ”good leaver” (læs mere om good leaver og bad leaver nedefor under ”Hvordan er du stillet i tilfælde af ansættelsesforholdets ophør”).

2. Hvilke kriterier gælder for tildeling?
Det skal oplyses, hvilke betingelser du skal opfylde for at få tildelt købe- eller tegningsrettighederne. Tildeling kan betinges af opnåelse af et bestemt resultat for virksomheden, personlige præstationer eller opnåelse af bestemte personlige mål, ligesom varetagelse af en bestemt stilling kan være en tildelingsbetingelse.

3. Hvornår er udnyttelsestidspunktet eller udnyttelsesperioden?
Du skal ved aftalens indgåelse være klar over, hvilke tidsperspektiver der gør sig gældende i forhold til udnyttelsen af dine optioner (warrants). Det skal derfor angives, hvornår du kan udnytte dine optioner eller warrants – altså tidspunktet for, hvornår du kan købe eller tegne aktierne (anparterne), som du har option på. Hvis ikke tidspunktet kendes på forhånd (eksempelvis hvis du kun kan udnytte i tilfælde af en exit – typisk defineret ved et salg af 50 procent eller mere af virksomhedens aktier), skal denne forklaring fremgå i stedet. 

4. Hvilken kurs kan aktierne (anparterne) købes til på udnyttelsestidspunktet?
Arbejdsgiveren skal også oplyse dig om den kurs, som aktierne (anparterne) kan købes eller tegnes til på udnyttelsestidspunktet. Denne oplysning er særlig relevant for, at du kan vurdere muligheden for gevinst, når købe- eller tegningsretten skal udnyttes. Udnyttelseskursen kendes ikke altid, når ordningen etableres. Arbejdsgiveren vil derfor i stedet kunne angive reglerne for, hvordan udnyttelseskursen til sin tid bliver fastsat.

5. Hvordan er du stillet i tilfælde af, at dit ansættelsesforhold ophører?
Som noget af det vigtigste, skal du have skriftligt beskrevet, hvad der gælder for dine optioner (warrants), hvis dit ansættelsesforhold ophører. Din retsstilling afhænger af, om ordningen er etableret før eller efter 1. januar 2019, da aktieoptionsloven blev væsentligt ændret pr. denne dato. Læs mere herunder:

Hvis din ordning er etableret inden den 1. januar 2019
For ordninger, som er etableret inden 1. januar 2019, er årsagen til ophør af dit ansættelsesforhold afgørende.

Der sondres mellem to scenarier:

1. De såkaldte ”good leaver”-situationer (hvor du ikke er skyld i, eller har taget initiativet til, ansættelsesforholdets ophør) og
2. de såkaldte ”bad leaver”-situationer (hvor årsagen til ansættelsesforholdets ophør primært kan tilskrives dig, eller det sker på dit initiativ).

Du vil være good leaver, hvis:

• Virksomheden opsiger dit ansættelsesforhold (og det ikke skyldes din misligholdelse)
• Du fratræder, fordi du har nået pensionsalderen
• Du opsiger selv dit ansættelsesforhold på grund af virksomhedens grove misligholdelse

Du vil være bad leaver hvis:

• Du selv opsiger dit ansættelsesforhold (og det skyldes ikke virksomhedens grove misligholdelse)
• Virksomheden opsiger dit ansættelsesforhold på grund af din misligholdelse
• Virksomheden bortviser dig berettiget

Konsekvenserne af good leaver og bad leaver:

Good leaver
Som good leaver bevarer du alle dine allerede tildelte optioner (warrants) – og du vil kunne udnytte dem som aftalt. Derudover har du som good leaver også krav på at modtage en forholdsmæssig del af tildelingerne svarende til længden af din ansættelse i det pågældende regnskabsår. Det vil sige, at hvis du eksempelvis ville have fået tildelt 100 optioner ved regnskabsårets udgang, men dit ansættelsesforhold ophører tre måneder inden regnskabsårets udgang – så vil du have krav på 9/12-dele af tildelingen på de 100 optioner, da du vil have været ansat i ni ud af de 12 måneder i det pågældende regnskabsår. 

Bad leaver
Som bad leaver mister du derimod alle ikke-udnyttede optioner (warrants) uden at have krav på kompensation. Som bad leaver bortfalder retten til fremtidige tildelinger ligeledes. Du kan kun udnytte eventuelt modne optioner (warrants) i løbet af din opsigelsesperiode.

Hvis din ordning er etableret efter den 1. januar 2019
Med lovændringen af aktieoptionsloven af 6. december 2018 bortfalder good leaver beskyttelsen i loven for ordninger (options- og warrantprogrammer) der etableres efter 1. januar 2019. Der vil derfor være aftalefrihed for disse options- og warrantprogrammer.

Efter Ledernes vurdering vil der forventeligt være en kraftig overvægt af programmer, som ikke vil indeholde den hidtidige good leaver-beskyttelse.

Det er fortsat et krav i loven, at det fremgår af programmet eller aftalen, hvad der gælder for dine optioner (warrants) ved ansættelsesforholdets ophør, men da der ikke er nogen lovgivningsmæssig good leaver-beskyttelse længere, er det derfor blevet endnu vigtigere, at du får rådgivning om, hvordan du sikrer dine rettigheder bedst muligt.

Få juridisk rådgivning

6. Hvad er de økonomiske aspekter ved deltagelse i ordningen?
Endelig skal arbejdsgiveren oplyse om de økonomiske aspekter af aftalen. Det betyder bl.a., at arbejdsgiveren skal gøre det klart for dig, at der er tale om et finansielt instrument. Et finansielt instrument er risikobetonet, da meget også afhænger af det generelle aktiemarked, hvorfor der med aftalen eller ordningen ikke er sikkerhed for en gevinst, når udnyttelsesperioden for købe- eller tegningsrettighederne indtræder.

Hvis aktieoptionsloven ikke gælder for dine optioner (warrants) – hvis du eksempelvis er administrerende direktør) –  er der en høj grad af aftalefrihed. Heller ikke her er der nogen lovgivningsmæssig good leaver beskyttelse.

Programmet eller aftalen vil dog fortsat være underlagt aftaleloven og retspraksis – men begge indeholder en ganske minimal beskyttelse af dine rettigheder, så det er derfor særlig vigtigt, at aftalen sikrer dine rettigheder bedst muligt. Du bør altid søge rådgivning forud for en indgåelse af en options- eller warrantaftale.

Få juridisk rådgivning

Uanset om din aftale er omfattet af aktieoptionsloven eller ej, er der en række forhold, som du skal være opmærksom på, når du bliver præsenteret for tilbud om deltagelse i et options- eller warrantprogram.

Først og fremmest bør du læse og forstå vilkårene i det tilbudte options- eller warrantprogram, og i den forbindelse anbefaler vi, at du kontakter os for rådgivning.

Derudover bør du undersøge om der er mulighed for at forhandle om de tilbudte vilkår, eller om der er tale om et såkaldt ”take it or leave it-tilbud”. Hvis der er mulighed for at forhandle om vilkårene, bør du forsøge at få forhandlet dig frem nogle vilkår, der beskytter dine rettigheder i good leaver-situationer. Vi anbefaler, at du forsøger at aftale vilkår, der stiller dig som aktieoptionsloven gjorde det før 1. januar 2019.

Endelig bør du vurdere, om - og i givet fald hvor meget - du ”betaler” for at få lov til at deltage i programmet. Denne betaling vil typisk ske i form af manglende lønstigning eller mindre bonuspakke. Hvis du betaler for at deltage i programmet, bør du sammenholde den forventede mulige gevinst ved programmet og vilkårene i programmet med ”prisen” for deltagelse.

Du bør være særligt opmærksom på denne analyse og afvejning, hvis du overvejer at takke ja til en ordning etableret efter 1. januar 2019. Med fjernelse af good leaver-beskyttelsen i aktieoptionsloven, kan virksomheden via en opsigelse af ansættelsesforholdet i værste fald frit bestemme, om dine optioner (warrants) skal bortfalde uden kompensation umiddelbart forud for udnyttelsestidspunktets indtræden.

Når du udnytter dine optioner (warrants) - og dermed enten køber eller tegner aktier (anparter) i virksomheden - bliver du medejer. Når du er medejer, vil dit ejerskab over aktierne (anparterne) ikke reguleres af aktieoptionsloven eller optionsaftalen, men derimod vil ejerskabet typisk reguleres af en ejeraftale*. Der vil dog som regel ikke foreligge en ejeraftale, hvis du erhverver aktier i et børsnoteret selskab.

Det er vigtigt at være bekendt med, hvad der gælder for dine aktier (anparter), når du rent faktisk er blevet medejer. Derfor anbefaler vi, at du får en kopi af ejeraftalen udleveret allerede ved indgåelsen af options- eller warrantaftalen.

Derudover anbefaler vi, at du sælger rådgivning om ejeraftalen hos os. Ejeraftalen vil typisk indeholde regler for hvornår du kan blive forpligtet til at sælge dine aktier (anparter), til hvilken pris du skal sælge til, kunde- eller konkurrenceklausuler og økonomisk straf, hvis du misligholder ejeraftalen eller ansættelsesforholdet.

*Dog bestemmer aktieoptionsloven, at du ikke kan pålægges at tilbagesælge aktier (anparter) erhvervet under ordninger etableret efter 1. januar 2019, til en lavere kurs end markedskursen. Dette gælder formentlig også for ordninger etableret før 1. januar 2019 som følge af retspraksis – men nu er det altså reguleret ved lov. Din optionsaftale kan også indeholde en ejeraftale, der omhandler aktier (anparter). Når du udnytter dine optioner, har du ikke længere optioner, men derimod aktier (anparter). Hvad der så gælder vedrørende dine aktier (anparter) er normalt defineret i en ejeraftale, men denne kan altså være indeholdt i optionsaftalen.

 Har du fået tildelt optioner (warrants) før juli 2004, gælder andre regler. Du kan kontakte os for rådgivning, hvis dette er tilfældet.