Hver fjerde føler sig begrænset af sit køn

30 procent af kvinder og 24 procent af mænd i den erhvervsaktive alder føler sig begrænset af deres køn. Blandt unge er det op mod hver anden, der oplever særlige normer tilknyttet deres køn, som er svære at bryde, viser ny undersøgelse om køn, ligestilling og arbejdsliv fra Lederne.

Udgivet 8. marts 2020

’Drenge er vilde, piger er stille’. For mange er det en almindelig opfattelse af kønnene. Og selvom der er naturlige og biologiske kønsforskelle mellem mænd og kvinder, så er der også kulturelle kønsforskelle, som vi som samfund er med til at forme.

Og det er de særlige normer og forventninger tilknyttet ens køn, som mere end hver fjerde dansker – helt præcist 27 procent – oplever som et problem for dem selv. Det viser en undersøgelse, som YouGov har gennemført for Lederne blandt 1.014 danskere i alderen 18-65 år, som udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i den erhvervsaktive alder.

“Konsekvensen af et relativt kønsopdelt uddannelsessystem og arbejdsmarked er, at vi ikke får alle talenter i spil - og det har vi som samfund ikke råd til. ”

Nanna Simone Jensen, politisk konsulent hos Lederne

I undersøgelsen er der lidt flere kvinder end mænd, som oplever, at der er særlige sociale normer og forventninger tilknyttet deres køn, som er svære for dem at bryde. Men tallene er for høje hos begge køn, påpeger Ledernes politiske konsulent, Nanna Simone Jensen.

- Når hver fjerde dansker oplever, at det er svært at bryde de normer, de oplever, der er til deres køn, så har vi et problem. Kønsstereotyperne danner forventninger til de valg, vi træffer, hvilket sætter en bremse i udviklingen for ligestilling på arbejdsmarkedet. Mange mænd tager ikke den barsel, de gerne vil og kvinderne sætter en dæmper på karrieren for at være den primære omsorgsperson derhjemme, siger Nanna Simone Jensen.

I samme undersøgelse svarer godt hver anden, at de mener, at kvinders karrieremuligheder forringes, fordi de tager længere barsel end mænd. I dag tager kvinder i gennemsnit 300 dages barsel, mens mænd kun tager en tiendedel så meget – nemlig omtrent en måned.

- Vi ved, at en mere lige fordeling af barslen mellem mor og far er den største murbrækker for kvinders løn- og karriereudvikling. Derfor er der behov for politisk handling på området, så vi strukturelt kan få brudt med kønsstereotyperne, siger Nanna Simone Jensen.

Kønsstereotyper skinner igennem i uddannelsesvalg

I undersøgelsen fra Lederne er det særligt den yngre generation, som føler sig begrænset af deres køn. Blandt de 18-34-årige er der 49 procent, som oplever kønsbetingede normer, som er svære for dem at bryde – uanset deres køn. Det gælder særligt gruppen af unge, som er studerende. Her svarer 52 procent, at kønsnormerne er svære at afvige fra.

LÆS OGSÅ: Kvinderne er svaret på IT-specialistmangel

At kønsnormerne vejer tungt hos de unge mænd og kvinder kan ses i deres studievalg, hvor det går langsomt med at bryde med det kønsopdelte uddannelsesvalg, mener Ledernes politiske konsulent.

- Det er et stort problem, at så mange unge oplever, at der er bestemte normer tilknyttet deres køn. Det er jo netop denne gruppe, som skal vælge en uddannelse, der har betydning for deres fremtidige arbejdsliv. Det kønsopdelte arbejdsmarked, vi stadig har i Danmark, er jo blandt andet et resultat af et relativt kønsopdelt uddannelsesvalg. Konsekvenserne er desværre, at vi ikke får alle talenter i spil på arbejdsmarkedet, hvilket vi som samfund ikke har råd til, siger Nanna Simone Jensen.

Pressekontakt

Jesper Melgaard

Presserådgiver

27694569

Send mail