Du må aldrig spørge ind til, hvad din medarbejder fejler. Heller ikke ved en længere sygemelding. Der findes dog flere måder, hvor du kan få overblik over, hvor længe medarbejderen regner med at være sygemeldt.
Det kan være en udfordring for din virksomhed, hvis din medarbejder er syg gennem en længere periode. Og selvom det måske kan være fristende, må du ikke spørge medarbejderen ind til sygdommens karakter.
Der er andre muligheder, du kan benytte dig af, for at få et overblik over sygdommens omfang. På den måde får du også nemmere ved at planlægge din virksomheds videre færd.
Læs med herunder, og bliv klogere.
Selv ved lange sygdomsforløb har din medarbejder ikke pligt til at melde sig syg løbende. En sygemelding gælder, indtil medarbejderen melder sig rask; også selvom det kan trække ud.
Der findes dog undtagelser; fx hvis din virksomheds drift er på spil, eller hvis I på forhånd har aftalt, at medarbejderen melder sig syg fra dag til dag.
Du kan ikke kræve, at medarbejderen oplyser, hvornår vedkommende forventer at være rask. Der findes dog flere muligheder, du kan benytte dig af, når en medarbejder er syg gennem længere tid, og du ønsker dokumentation for sygdommen.
De muligheder gennemgår vi herunder.
Hvis din medarbejder bliver syg, kan du bede om en Tro & love-erklæring. Erklæringen er en dokumentation for, at din medarbejders fravær skyldes en sygdom.
Du kan bede din medarbejder om at udfylde erklæringen allerede på den første sygedag. Du har ret til at modtage den underskrevne erklæring på medarbejderens anden sygedag.
Erklæringen er gratis.
Husk, at det er dig, som har ansvar for at udlevere erklæringen til din medarbejder.
En mulighedserklæring er et skema, som du udfylder sammen med din medarbejder.
I udfylder skemaet ud fra en dialog om, hvordan din medarbejder kommer godt tilbage på arbejdet.
I erklæringen kommer I mere specifikt ind på:
Der er ikke nogen krav for, hvor lang tid medarbejderen skal have været syg, før I laver en mulighedserklæring. Det kan dog tage lidt tid at få erklæringen færdigbehandlet.
Mulighedserklæringen består af to dele:
I første del beskriver du og din medarbejder, hvordan sygdommen begrænser medarbejderen i sine normale arbejdsopgaver. Hvis I har lavet nogle tiltag for at skåne medarbejderen, som fx ændrede arbejdsopgaver, hjemmearbejde eller fysisk træning, skal de også skrives med i den første del.
Husk: Du har stadig ingen ret til at få oplysninger om selve sygdommen.
Den anden del af erklæringen udfyldes af en læge. Lægen kigger her på oplysningerne i den første del og afholder med medarbejderen. I denne del vurderer lægen, om jeres aftaler i del 1 er forsvarlige ift. medarbejderens helbred. Lægen skriver også, om medarbejderen bør have fravær på grund af sygdommen.
Det er dig, der betaler omkostningerne til lægen, når I udfylder mulighedserklæringen.
En friattest er en dokumentation for, at en medarbejders fravær rent faktisk skyldes sygdom. På den måde minder den om en tro og love-erklæring. Den afgørende forskel er dog, at det er en læge, der udfærdiger friattesten.
Attesten er særligt brugbar, hvis det er umuligt at lave en mulighedserklæring. Det kan fx være, hvis en medarbejder melder afbud til en samtale med dig på grund af sygdom.
Friattesten kan også bruges, hvis en medarbejder sygemelder sig i en opsigelsesperiode.
Det er medarbejderens egen læge, der udfylder attesten. Alternativt kan medarbejderen vælge en speciallæge, som medarbejderen selv betaler for.
Hvis din medarbejder er sygemeldt i mere end 14 dage, kan du kræve at få lavet en varighedserklæring.
Ideen med erklæringen er at give et fingerpeg om, hvor længe medarbejderen regner med at være sygemeldt.
Det er op til dig, om varighedserklæringen skal laves af medarbejderens egen læge eller af en specialist. Det er derimod medarbejderen, der bestemmer hvilken specialist der i så fald skal lave erklæringen.
