De mest stillede spørgsmål om tidsregistrering | Lederne Virksom

De mest stillede spørgsmål om tidsregistrering

Hvem gælder reglerne for?
Alle lønmodtagere - også timelønnede. Administrerende direktører og konsulenter er undtaget.
Er der krav til registreringssystemet?
Det eneste krav til tidsregistreringssystemet er, at det er objektivt, pålideligt og tilgængeligt. Derudover skal systemet overholde GDPR.
Hvad skal registreres?
Den daglige arbejdstid. Det er tilstrækkeligt at registrere afvigelser, når den faktiske arbejdstid afviger fra det skemalagte. Det vil sige, at arbejdstiden gerne må være udfyldt på forhånd.
Skal pauser registreres?
Pauser, hvor man ikke er til rådighed for arbejdsgiver, er ikke arbejdstid og skal derfor ikke registreres. Loven kræver ikke, at det registreres, om frokost er selvbetalt eller ej.
Hvad hvis medarbejderen har afbrudt arbejdstid?
Det er den samlede daglige arbejdstid, der registreres. Man skal altså ikke registrere start- og sluttidspunkt.
Hvad hvis man arbejder videre derhjemme om aftenen?
Så registrerer man dagens samlede arbejdstid. Selvom man ikke skal registrere start- og sluttidspunkt, gælder hviletidsreglerne stadig. Hvis man arbejder sent, skal man have 11 timers hvile, før man starter arbejde næste dag.
Hvor ofte skal der tidsregistreres?
Der er ingen krav om, hvor ofte der skal registreres - men registreringen skal være pålidelig. Man skal derfor ikke vente for længe, da det kan påvirke pålideligheden af registreringen. En god tommelfingerregel er, at man registrerer ugentligt.
Hvor længe skal oplysningerne gemmes?
Dine medarbejdere skal have adgang til oplysningerne under hele ansættelsen. Du skal som arbejdsgiver opbevare oplysningerne i fem år efter den periode, hvor arbejdstiden er registreret.
Hvad sker der, hvis jeg ikke har et tidsregistreringssystem?
Der er ikke nogen sanktioner, hvis du overtræder registreringspligten. Men det kan skade dig og din virksomhed i en sag om overtrædelse af hviletids-/arbejdstidsreglerne, hvis der ikke har været et registreringssystem.
Kan man undtages fra tidsregistrering?
Hvis man er såkaldt selvtilrettelægger, er man undtaget fra registreringspligten. Og i udgangspunktet heller ikke beskyttet af hviletids- og arbejdstidsreglerne, herunder 11-timers-reglen, 48-timers-reglen, reglen om daglig pause og reglen om ugentligt fridøgn. Du skal som arbejdsgiver sørge for, at betingelserne for selvtilrettelæggere er opfyldt, da manglende registrering kan være i strid med reglerne.
Hvornår er man selvtilrettelægger?
Man er selvtilrettelægger, hvis medarbejderen selv kan tilrettelægge arbejdstiden, eller hvis medarbejderens arbejdstid på grund af særlige forhold i jobbet ikke kan måles fuldstændigt eller bestemmes på forhånd. Derudover skal medarbejderen have en ledelsesfunktion eller beføjelse til at træffe selvstændige beslutninger. Selvtilrettelæggere kan fx være direktører, eksperter og meget erfarne akademikere. Det er en konkret vurdering, hvornår en medarbejder er selvtilrettelægger, og det skal fremgå af personens kontrakt.
Hvad hvis medarbejderen ikke har en øvre arbejdstid?
En medarbejder ansat på jobløn/uden (fast) øvre arbejdstid kan ikke alene af den grund være selvtilrettelægger. For at høre under den kategori, skal medarbejderen bl.a. også udføre ledelsesmæssige funktioner eller træffe selvstændige beslutninger.