Hvis medarbejderen har ferie udover 4 uger til gode ved årets udløb, er det, vi kalder restferie. Der er flere muligheder, I kan benytte jer af. Læs med her, og bliv klogere på, hvad I kan gøre med restferien.
Hvis din medarbejder har ferie tilbage den 31. december, kan de overskydende feriedage blive overført til året efter. Det kræver dog, at du som leder er med på den. Hvis ikke, skal medarbejderen have dem udbetalt senest ved ferieafholdelsesperiodens udløb 31. december.
Hvis medarbejderen har ferie udover 4 uger til gode ved årets udløb, er det, vi kalder restferie. Der er flere muligheder, I kan benytte jer af. Læs med her, og bliv klogere på, hvad I kan gøre med restferien.
Den ferie, som din medarbejder ikke har nået at afholde ved årets udgang, kaldes restferie.
Din medarbejder optjener 5 ugers ferie i løbet af et ferieår. Ferieåret løber fra den 1. september til 31. august året efter.
Din medarbejder afholder sin ferie i det, vi kalder ferieafholdelsesperioden. Den periode løber fra 1. september til 31. december året efter og varer altså 16 måneder. Der kan dog være tilfælde, hvor medarbejderen ikke har afholdt al sin ferie inden for den periode.
De første 4 uger af ferien skal være afholdt inden den 31. december.
Hvis din medarbejder har holdt op til 4 uger og har restferie, kan vedkommende bede om at få dem overført til næste år. Der er dog nogle krav, der skal være opfyldt, før løsningen træder i kraft.
Husk: Det er et krav, at medarbejderen har afholdt 4 ferieuger, før restferien kan blive overført. Det er vigtigt, at du som leder varsler ferien i god tid. En hovedferie skal varsles tre måneder inden, den bliver afholdt. Øvrig ferie skal varsles 1 måned forinden.
Det kan ske, at medarbejderen ikke ønsker at overføre sine rest feriedage. Det kan også være, at du som arbejdsgiver ikke kan give medarbejderen mulighed for at overføre dem.
Bliver restferien ikke overført, skal den udbetales til medarbejderen. Det er max. 5 dages ferie, der kan udbetales. De resterende feriedage skal udbetales med december-lønnen. Og senest med lønnen i marts.
De udbetalte dage beregnes som det, vi kalder ”ferie med løn og ferietillæg”. Det er medarbejderens løn i december, der er udgangspunktet for udregningen.
Hvis din virksomhed holder ferielukket mellem jul og nytår, er det vigtigt, at du varsler dine medarbejdere om det. Lukningen kan varsles på to måder:
Som leder er det dit ansvar, at din medarbejder har nok betalt ferie til lukningen. Du kan være nødt til at nægte din medarbejder betalt ferie tidligere på året, hvis vedkommende ellers ikke har nok ferie tilbage til julen. Hvis ikke din medarbejder har ferie tilbage, må du selv betale for ferien.