En kvinde med en arm sidder med et stykke papir

Sådan laver du en beredskabsplanfor din virksomhed

En beredskabsplan er et vigtigt redskab til at sikre, at du, din virksomhed og dine medarbejdere kan håndtere akutte kriser. Få seks gode råd til at styrke virksomhedens robusthed.

Klimakatastrofer, forsyningsvanskeligheder og cyberangreb – udefrakommende kriser kan udvikle sig med lynets hast, og har du ikke forberedt en beredskabsplan, kan din virksomhed være sårbar.

Afhængigt af virksomhedens størrelse kan du vurdere, hvor detaljeret og omfangsrig planen skal være. Under alle omstændigheder hjælper den dig med at handle hurtigt, bevare roen og sikre, at du og dine medarbejdere kan fortsætte driften – selv når verden omkring jer ændrer sig.

Fastlæg procedurer og roller

Når krisen rammer, skal alle vide, hvem der gør hvad. En beredskabsplan består helt simpelt af et dokument, hvor du har taget stilling til en række vigtige procedurer, der skal udføres under en krise.

Planen skal være klar, velstruktureret og handlingsorienteret. Sørg for, at den beskriver, hvem der træffer beslutninger, hvem der kommunikerer internt, og hvem der holder kontakt til kunder og samarbejdspartnere.

Gør planen tilgængelig for alle, både digitalt og på print, så den kan bruges selv ved strømafbrydelse.

Din sparringspartner som selvstændig

Få nye øjne på dine udfordringer og gode råd til at håndtere dem.

Opret en kriseledelse

Som led i planen skal du oprette en gruppe af medarbejdere i virksomheden – en såkaldt kriseledelse – og udpege en beredskabsplanlægger, der har det overordnede ansvar. I planen skal I beskrive roller, ansvarsområder og beslutningskompetencer.

Det er vigtigt, at du som virksomhedsejer er med i kriseledelses-gruppen. Du skal træffe de hurtige beslutninger under en krise.

Find ud af, hvor virksomheden er mest sårbar

Hvilken krisesituation vil være mest kritisk for jeres organisation? Lav en kortlægning af virksomhedens sårbarheder – fx inden for teknologi, infrastruktur, leverandører, økonomi og medarbejdere.

For at få overblik kan du oprette en risikomatrice, hvor du for hvert område oplister kritiske hændelser og vurderer dem med en sandsynlighed (fx lille, mellem, stor) og en konsekvens (fx lille, mellem og stor).

Vurdér så vidt muligt, hvor sandsynligt det er, at en bestemt situation opstår, hvilke konsekvenser det vil have for virksomheden, og selvfølgelig hvordan du skal agere, hvis en bestemt risiko bliver til virkelighed (se også punktet 'Udarbejd procedurer for aktivering af krisestyring')'

Hvad er dit ansvar som selvstændig for virksomhedens beredskab?

Beredskabsstyrelsens beskrivelse af ledelsens ansvar før, under og efter en krise:

Inden en krisesituation
Det er ledelsens ansvar at sikre, at organisationen har udført en forsvarlig beredskabsplanlægning, og at den opbygger kapacitet til at kunne videreføre kritiske funktioner og drift i krisesituationer. Opgaverne for ledelsen er at fastlægge målsætninger, foretage overordnede prioriteringer, tildele ressourcer, følge op på fremdriften i planlægningen samt at uddelegere selve opgavevaretagelsen af organisationens beredskabsplanlægning til en relevant organisatorisk enhed.

Definér formålet med beredskabsplanen

I indledningen til beredskabsplanen skal I formulere det konkrete formål med planen og tage stilling til, hvor ofte den skal opdateres, og hvem der har ansvar for at vedligeholde den. Det vil typisk være beredskabsplanlæggeren.

Samtidig skal I beskrive hvem i virksomheden, der er trænet i krisestyring, og om I skal afprøve planen i en simuleret krisesituation.

Udarbejd procedurer for aktivering af krisestyring

Procedurerne for krisestyringen er selve kernen i beredskabsplanen. Det er her, I skal formulere præcise planer for, hvad der skal ske, hvis en krise rammer. Beskriv, hvilke kriterier, der aktiverer krisestyringen, og hvilke trin, der gradvist vil op- og nedskalere krisestyringen.

Tag stilling til, hvem der er ansvarlig for at kontakte hvem, hvis krisen opstår, og hvordan I skal organisere og bemande virksomheden, når I går fra almindelig drift til krisestyring. I planen skal I også beskrive de kerneopgaver, der fortsat skal udføres og hvordan.

Beslut fx hvilke faciliteter, værktøjer og systemer kriseledelsen skal have adgang til. Tænk både i analoge og digitale løsninger.

Planlæg intern og ekstern kommunikation

En væsentlig del af krisestyringen er kommunikation. Hvordan og hvor ofte skal medarbejderne involveres, og hvordan sikrer I, at der ikke opstår utryghed?

I skal også klarlægge den eksterne kommunikation, og hvilke samarbejdspartnere, der eventuelt skal kontaktes. Beslut også, hvem der skal være talsperson i tilfælde af, at I får brug for det.

Fastlæg procedurer for opgaverne under og efter krisen

Hvis krisen rammer, er det en fordel at have besluttet, hvordan ressourcer og indsatser bliver koordineret. Hvordan skal kriseledelsen fx koordinere med virksomhedens andre afdelinger, og hvor skal I hente ressourcer, når virksomheden går fra almindelig drift til krisestyring? Samtidig kan I beslutte, hvordan virksomheden vender tilbage til normalen efter en krise.

Kom godt videre

En kvinde holder sin mobil i hånden og ser bekymret ud

Skab tryghed for dine medarbejdere i en usikker verden

Få gode råd til, hvordan du sikrer, at både du og dine medarbejdere trives i en krisetid.

To kollegaer sidder foran en computer

Få styr på din virksomheds cybersikkerhed

Få fem gode råd til, hvordan du som selvstændig kan beskytte din virksomhed mod IT-trusler.

Kvinde nyder naturen ved sø

Sådan leder du dine medarbejdere under en krise

Få fem gode råd til, hvordan du som selvstændig leder håndterer kriseledelse.

Spørgsmål og svar om beredskabsplaner