Din medarbejder har ret til erstatningsferie, hvis vedkommende bliver syg før eller under ferien. Der gælder forskellige regler, alt efter hvornår medarbejderen melder sig syg. Medarbejderen skal kunne dokumentere sygemeldingen med en lægeattest.
En sygdom kommer altid ubelejligt. Ikke mindst, når ferien står for døren. For din medarbejder falder sygdom ind under det, man kalder en lovlig feriehindring. Det vil sige, at medarbejderen har krav på erstatning for de dage, han/hun er syg under sin ferie.
Reglerne varierer alt efter, hvornår sygemeldingen kommer. Bliv klogere på reglerne herunder.
Hvis din medarbejder melder sig syg, inden ferien begynder, har vedkommende ret til at få erstattet alle sine tabte feriedage. Det hedder erstatningsferie og gælder også, hvis medarbejderen har forsøgt at kontakte dig uden held med sin sygemelding. Medarbejderen skal i så fald kunne dokumentere, fx med en mail, at vedkommende har forsøgt at kontakte sin arbejdsplads.
Medarbejderen er forpligtet til at dokumentere sin sygemelding i form af en lægeerklæring.
Hvis sygdommen først indtræffer under selve ferien, kan din medarbejder først få erstatningsferie fra sjette feriedag og frem. De første fem dage er en karensperiode. En sygemelding under ferien kræver igen en lægeerklæring, også hvis din medarbejder opholder sig i udlandet. Medarbejderen betaler selv for erklæringen.
Hvis din medarbejder ikke har været ansat i virksomheden et helt år, har han/hun ikke optjent retten til 25 dages betalt ferie. Det påvirker også retten til erstatningsferie i tilfælde af sygdom. Jo færre feriedage, din medarbejder har tjent op, desto færre dage går der, før medarbejderen har krav på erstatningsferie.
Det lyder måske lidt knudret, så tillad os at illustrere med et eksempel: Hvis din medarbejder har optjent 20 dages betalt ferie, er der ret til erstatningsferie efter 4 sygedage.
Har din medarbejder optjent 15 dages betalt ferie, indtræder retten til erstatningsferie efter 3 sygedage.
