Som bestyrelsesmedlem er du forpligtet at varetage dit bestyrelseshverv forsvarligt. Uvidenhed eller manglende kompetencer fritager dig ikke for et eventuelt ansvar. Vi anbefaler derfor, at du altid er meget omhyggelig med, at bestyrelsen har fået al information den skal have fra dig.
Der skal meget til, før du kan blive straffet eller skal betale erstatning som bestyrelsesmedlem. Du skal dog holde dig orienteret om virksomhedens forhold, især hvis virksomheden er økonomisk trængt.
En bestyrelsesansvarsforsikring sikrer dig imod at skulle betale erstatning. Det er mange steder fast procedure, at virksomheden tegner og betaler for forsikringen. Vi anbefaler altid at være omfattet af en bestyrelsesansvarsforsikring.