KristianThem

Jeg kan faktisk ikke pege på én bestemt første dag som leder. Jeg er jo ikke blevet ansat som leder – jeg blev leder som en naturlig konsekvens af at starte og drive min egen virksomhed. Derfor kom ledelsesansvaret gradvist, efterhånden som virksomheden voksede.

Når jeg ser tilbage, er det ikke en første arbejdsdag, jeg husker tydeligst. Det er de situationer, der fulgte med ansvaret. Den første afskedigelse. De første gange, hvor jeg skulle sikre, at opgaver blev fulgt helt til dørs. Interne konflikter og erkendelsen af, at mennesker er vidt forskellige og motiveres af forskellige ting.

Det, der gør mig nervøs, er typisk de ting, jeg ikke selv kan kontrollere. Når omverdenen pludselig får stor indflydelse på det arbejde, jeg skal levere eller på de planer, vi har lagt. Det har jeg stadig svært ved at acceptere.  

Hvis jeg skal pege på noget, jeg har lært om ledelse gennem årene, så er det, at ledelse i langt højere grad handler om mennesker end om strategi, budgetter og planer. Det er menneskerne, der er den svære del – og samtidig den mest spændende.

Det vigtigste, jeg har lært, er, at mennesker er forskellige – og derfor skal de også ledes forskelligt.

Mange taler om, at alle skal behandles ens. Jeg ser det anderledes. Skal alle behandles ens, skal de behandles forskelligt. Mennesker motiveres af forskellige ting, lærer forskelligt og reagerer forskelligt på modgang.

Jeg lærte også hurtigt, at når en medarbejder ikke lykkes, er det sjældent kun medarbejderens ansvar. Som leder må man først kigge indad. Har jeg været tydelig nok? Har jeg givet de rette rammer? Har jeg fulgt op?

Samtidig blev jeg overrasket over, hvor meget ledelse også handler om følelser. Som iværksætter lever man ofte i virksomheden 24 timer i døgnet. Man tager bekymringerne med hjem, tænker på løsninger om natten og føler et enormt ansvar for både medarbejdere, kunder og virksomhedens fremtid.

Det er nok her, jeg for alvor lærte, at ledelse også kan være ensomt. Ikke fordi man er alene, men fordi ansvaret i sidste ende ligger hos én selv. Jeg har aldrig haft en partner i min virksomhed, en at dele ansvaret med, det vil jeg anbefale alle, der kaster sig ud i et lignende eventyr.

Jeg ville ønske, nogen havde fortalt mig, hvor svært det er at ansætte mennesker.

Ikke fordi mennesker er svære. Men fordi det er enormt svært at vurdere et menneske på få samtaler.

Jeg har selv lavet mange fejlansættelser gennem årene. Det har kostet tid, energi, penge og mange søvnløse nætter. Derfor mener jeg faktisk, at vi taler alt for lidt om den risiko, der ligger i ansættelser.

Mange tror, at ledere opsiger medarbejdere for at spare løn. Min erfaring er den modsatte. Langt de fleste ledere ønsker, at deres medarbejdere lykkes. Når et ansættelsesforhold ikke fungerer, er det ofte langt dyrere – både økonomisk og menneskeligt – end folk forestiller sig.

Hvis jeg kunne give mit yngre jeg ét råd, ville det være: Brug endnu mere tid på at forstå mennesket bag CV'et. Faglige kompetencer kan udvikles. Værdier, ansvarsfølelse og holdånd er langt sværere at lære. Så er det sgu vigtigere, at du gider at drikke en faxe med personen, end at personen kan et leksikon udenad.

Jeg håber, de beskriver mig som en leder, der arbejder hårdt, går forrest og tager ansvar. Jeg tror ikke på, at man kan forvente noget af andre, som man ikke selv er villig til at gøre. Samtidig håber jeg, at de oplever mig som fagligt stærk og som en, der ved, hvad han taler om.

Det sidste betyder faktisk mere for mig, end mange måske tror. I folkeskolen fik jeg ofte følelsen af, at jeg ikke var lige så dygtig som de andre. Derfor har det haft stor betydning for mig senere i livet at bevise – både over for mig selv og andre – at hårdt arbejde, nysgerrighed og vedholdenhed kan bringe én langt. Jeg håber, folk tager det, jeg siger, seriøst, fordi de ved, at det bygger på erfaring, indsigt og et oprigtigt ønske om at skabe resultater sammen. 

Den sværeste beslutning, jeg har truffet som leder, er måske ikke den, folk forventer. Jeg har engang været nødt til at tage en samtale med en medarbejder om manglende personlig hygiejne. Det var en utrolig svær samtale, fordi den gik tæt på mennesket og ikke bare handlede om arbejdet.

Mange ville måske pege på afskedigelser eller store forretningsmæssige beslutninger. For mig er de ofte mindre svære at eksekvere på, hvis jeg er overbevist om, at de er de rigtige. Derfor bruger jeg meget energi på forventningsafstemning og på at være ærlig omkring krav og ansvar allerede inden en ansættelse. Men uanset hvor nødvendigt det er, bliver det aldrig rart at skulle tage noget fra et andet menneske – hvad enten det er en opgave, et ansvar eller et job.

Som ejer og direktør står man ofte alene med mange af de svære beslutninger og bekymringer. Derfor har jeg ikke haft én bestemt chef eller leder, som har været min mentor gennem karrieren.

Til gengæld har jeg været heldig at have mennesker omkring mig, som har troet på mig. Jeg sparrer ofte med nære venner, som tør udfordre mine tanker og perspektiver. Derudover har min far haft stor betydning. Han har selv haft ledelsesansvar gennem mange år, og jeg bruger stadig ham som sparringspartner. Det vigtigste, jeg har taget med mig, er værdien af tillid. Når mennesker tror på én, får man modet til at tage større ansvar og gå længere, end man selv troede muligt.

Jeg henter størstedelen af min inspiration fra sportens verden. Sport handler om præstationer, kultur, sammenhold og evnen til at rejse sig efter nederlag – præcis som erhvervslivet gør. Jeg husker stadigvæk gamle anfører på div fodboldhold, der har givet mig både skideballer på de rigtige tidspunkter, og troet på mig. Ja Claus S., du er sgu altid med mig.

Derudover læser jeg meget. Jeg har en række ledelses- og motivationsbøger, som jeg vender tilbage til år efter år. Ofte er det interessante ikke at lære noget nyt, men at opdage noget nyt i det, man allerede har læst, fordi man selv har udviklet sig siden sidst.

Det jeg husker bedst, er alle de mennesker, der har givet mere af sig selv, end jeg nogensinde kunne forvente.

Jeg har oplevet weekender, hvor jeg er mødt ind, og produktionen har kørt for fuldt tryk. Perioder, hvor medarbejdere frivilligt har løftet langt mere, end deres jobbeskrivelse krævede. Det gør mig stolt. Og det er faktisk den del af ledelse, jeg har sværest ved at håndtere. For hvordan betaler man tilbage til mennesker, der giver så meget af sig selv?

Den største læring har dog været noget helt andet.

Jeg har altid været drevet af udvikling, ambitioner og ønsket om at bygge noget større. Derfor havde jeg i mange år svært ved at forstå, at ikke alle mennesker drømmer om det samme.

I dag ser jeg det som en styrke. Vi behøver ikke alle have de samme ambitioner for at være værdifulde. Nogle mennesker skaber stabilitet, ro og kontinuitet, mens andre driver forandringerne frem. Begge dele er nødvendige.

Den erkendelse har gjort mig til en mere rummelig leder. Jeg forsøger ikke længere at få alle til at ligne mig. Jeg forsøger i stedet at forstå, hvad der driver det enkelte menneske, og skabe de bedste rammer for, at de kan lykkes på deres egen måde.

Det er nok den mest uventede læring af alle.

AI er allerede en del af vores hverdag. Vi bruger det meget til strukturering, research, idéudvikling og kreative processer. Det gør os hurtigere og mere effektive, og det frigiver tid til nogle af de opgaver, hvor mennesker skaber mest værdi.

Men jeg mener også, at vi skal passe på. Vi må ikke ende et sted, hvor al kommunikation bliver kunstig. Jeg bryder mig personligt ikke om virksomheder, hvor man bliver mødt af en chatbot, når man har brug for hjælp. Teknologi skal understøtte service – ikke erstatte mennesker.

Jeg tror, at mennesker kommer til at gøre forskellen. Værdier, relationer, dømmekraft, mod og ægte innovation opstår stadig mellem mennesker. AI kan hjælpe os med at tænke hurtigere, men den kan ikke erstatte den menneskelige erfaring og intuition, der ligger bag de bedste beslutninger.

Det mest fascinerende – og måske også det mest skræmmende – er, at det, vi ser i dag, sandsynligvis er det dårligste, AI nogensinde bliver. Derfor er det afgørende, at vi lærer at bruge teknologien klogt, uden at miste det menneskelige fundament, som virksomheder og ledelse i sidste ende bygger på.

Nogle af mine bedste dage som leder er de dage, hvor virksomhedens succes kan mærkes direkte hos menneskerne omkring mig. Det gør mig ekstremt glad og stolt, når jeg kan dele fremgang med mit team – ikke bare som tal på et ark, men som noget, der betyder noget i deres liv.

De dage står klart for mig, fordi ledelse for mig ikke kun handler om resultater. Det handler om at skabe noget, som mennesker kan være stolte af at være en del af. Når jeg kan mærke, at nogen er blevet inspireret af mig eller har fået mere tro på sig selv, så føler jeg, at jeg har ramt noget af det vigtigste i ledelse.

Jeg tror, alle ledere kender følelsen af dage, hvor det hele ramler på én gang, og hvor man står midt i presset og skal finde en vej videre. Jeg prøver dog ikke at dvæle for længe ved de dage. Jeg forsøger at tage læringen med mig og så komme videre.

De svære dage har lært mig, at man ikke kan lede uden modstand. Man kan ikke bygge noget ægte uden at blive testet. Det afgørende er ikke, om man bliver presset, men hvordan man rejser sig igen, og om man stadig kan bevare sine værdier, når det hele er svært.

Jeg tror, mennesker trives, når de føler sig set, involveret og får ansvar. For mig handler trivsel ikke om, at alt altid skal være nemt. Det handler om, at man føler sig som en vigtig del af noget, og at man tør tage ansvar uden at være bange for at fejle.

Jeg forsøger konkret at involvere folk så meget som muligt og give dem reelt ansvar. Jeg presser også gerne folk lidt ud af komfortzonen, fordi det ofte er der, udviklingen sker. Men det er vigtigt for mig, at de ved, at jeg står bag dem hele vejen.

Jeg tror grundlæggende på, at hvis man aldrig laver fejl, så laver man heller ikke ret meget. Fejl er ikke farlige, hvis man lærer af dem og tager ansvar. Derfor prøver jeg at skabe en kultur, hvor man tør prøve, tør fejle og tør vokse. En gang fejrede vi faktisk månedens fejl. 

Jeg er klart bedst i medvind. Jeg får energi af fremdrift, muligheder og af at kunne mærke, at vi bygger noget, der bevæger sig fremad. Men jeg har også lært, at ledelse ikke kun handler om medvind. Det handler i høj grad om, hvordan man står, når vinden er imod én.

For min egen trivsel er det afgørende, at jeg kan mærke mening i det, jeg laver. At jeg arbejder med mennesker, jeg stoler på, og at vi deler nogle grundlæggende værdier. Jeg har svært ved spil, politik og facader. Jeg trives bedst, når tingene er ærlige, direkte og reelle.

Det er faktisk et sjovt spørgsmål, for jeg ser lidt mit arbejdsliv som en bog. Hvis jeg skal placere mig selv i bogen lige nu, så er jeg stadig i læringskapitlet. Jeg er nysgerrig, jeg suger erfaring til mig, og jeg føler stadig, at jeg kun har set en lille del af det, der er muligt.

Samtidig kan jeg mærke, at næste kapitel begynder at tage form. Jeg håber på sigt at kunne bidrage i andre virksomheder – som investor, bestyrelsesmedlem eller som en del af nye iværksættereventyr. Jeg har stadig mange ting, jeg gerne vil nå.

Men hvis jeg skal være helt ærlig, så handler det vigtigste kapitel ikke om virksomheder eller mig. Det handler om min familie. De fylder mere end alt andet. Succes måles ofte i penge, vækst og titler, men i min bog er det relationerne og de mennesker, man deler livet med, der er den vigtigste kapital. Desværre er vi så unuanceret som mennesker at vi måler rigdom i penge, og ikke i værdier der betyder noget. 

Ja, det har jeg faktisk.

Jeg drømmer om et liv med mere frihed og mere tid til de projekter, der ikke nødvendigvis skal passe ind i et budget eller en forretningsplan. Jeg vil gerne være mere selvforsynende og skabe et liv, hvor der er plads til både arbejde, familie og kreativitet.

For mig handler senkarrieren ikke om at trække stikket. Det handler mere om friheden til selv at vælge, hvilke projekter, mennesker og idéer jeg vil bruge min tid på.

Hvis jeg efterlader noget, håber jeg ikke, det er en virksomhed eller en titel, folk husker mig for. Jeg håber, det er den energi, de muligheder og den tro på mennesker, som jeg har forsøgt at give videre undervejs.

All you need is love.