Værd at vide om resultatafhængig løn

Hvis du bliver tilbudt en bonusaftale eller en aftale om anden resultatafhængig løn, er der nogle forhold, du skal være særligt opmærksom på.

Lønberegner: resultat

Det er vigtigt, at du overvejer de forskellige forhold nøje, inden du skriver under på en aftale om bonus, provision eller anden resultatafhængig løn.

Vi guider dig igennem dem her, hvor du blandt andet kan gennemgå vores juridiske tjekliste og de mere personlige spørgsmål, du kan stille dig selv. Du er også velkommen til at kontakte os og få svar på dine spørgsmål.

Juridisk tjekliste til aftale om resultatløn

Det er vigtigt, at du overvejer de forskellige forhold nøje, inden du skriver under på en aftale om bonus, provision eller anden resultatafhængig løn.

Vi guider dig igennem dem her, hvor du blandt andet kan gennemgå vores juridiske tjekliste og de mere personlige spørgsmål, du kan stille dig selv. Du er også velkommen til at kontakte os og få svar på dine spørgsmål.

1. Formålet
Hvad er formålet med aftalen? For eksempel at øge omsætning, udvikle nye processer i virksomheden mv.

2. Personer
Hvem er omfattet af aftalen? Er det kun dig; dig og dem, du er leder for; dig og dine kolleger i team mv.?

3. Forudsætningerne
Hvad er forudsætningerne for aftalen – og hvad gør I, hvis forudsætningerne skal ændres? Skal aftalen genforhandles?

4. Definition af begreber 
Hvordan defineres begreberne i aftalen? Eksempelvis dækningsbidrag, EBITDA, omsætning, resultat mv.

5. Beløb og fordelene
Hvilke lønfordele kan du opnå, når du opfylder dine bonusmål? Er der en beskrivelse af, hvilke fordele eller hvilket beløb, der udløses med fuld eller delvis opfyldelse af målene?

6. Perioden for aftalen
Hvilken periode gælder aftalen for? Og er der aftalt en frist for fornyelse/fastsættelse af mål?

7. Målene
Hvilke mål skal opnås? Hvilke betingelser skal være opfyldt for at få f.eks. bonus, resultatløn, eller overskudsdeling? Er der tale om individuelle eller kollektive mål – f.eks. afdelingen eller virksomheden?

8. Provisionen 
Hvordan og hvor ofte opgøres provision, bonus mv.? Er der bestemte opgørelsesperioder for eksempelvis optjent provision.

9. Måling af målene  
Hvilke oplysninger, tal eller fakta indgår i bedømmelsen af, om målene er opfyldt? Hvordan måles det, om målene er opnået? Hvad er sammenligningsgrundlaget eller udgangspunktet, og hvornår måles der?

10. Dokumentation
Hvilken information skal du have adgang til for at kunne kontrollere, om målene er opfyldt? Det bør fremgå af aftalen, at du har krav på dokumentationen – også i forbindelse med fratrædelse.

11. Udbetaling
Hvornår udbetales resultataflønningen?

12. Aftalens gældende periode 
Bortfalder aftalen ved periodens udløb? Eller løber aftalen videre til en af parterne siger den op? Fastsæt evt. en dato for genforhandling.

13. Fratrædelse og opsigelse  
Hvad gælder, hvis ansættelsesforholdet opsiges i den periode, hvor aftalen gælder? Både ved din og din arbejdsgivers opsigelse? Bemærk, at udgangspunktet er, at du har krav på en forholdsmæssig andel af resultataflønningen.

14. Lovgrundlag for aftalen
Hvilket lovgrundlag regulerer aftalen? Vi anbefaler, at du og din arbejdsgiver aftaler, at handelsagentloven finder anvendelse. Hvis du ikke er funktionær, anbefaler vi, at I aftaler, at funktionærloven er gældende for så vidt angår din bonusaftale. 

Fold ud

Har du brug for juridisk rådgivning?

Lad Ledernes jurister gennemgå din aftale om bonus eller anden resultatafhængig løn, inden du skriver under. Du får svar inden for 24 timer på hverdage.

Artikel fra Lederstof.dk: Vejen til den gode resultatsaftale

Resultatløn kan virke motiverende og sende din månedsløn i vejret, men den kan også have den stikmodsatte effekt. Her er 9 spørgsmål, du bør stille dig selv, inden du skriver under på en resultatlønskontrakt.

Vil du vide mere om løn?

Personalegoder: Løn kan være mere end penge | Ledernes Lønberegner

Personalegoder

Løn er andet og mere end din faste månedsløn. 

Lønberegner: lønsamtale

Lønforhandling

Vil du have mere i løn? Få vores bedste råd til din lønforhandling.
Får du nok i løn? Der er nye tal i Ledernes Lønberegner

Ledernes lønberegner 

Ved du, hvad du er værd? Prøv Ledernes lønberegner og sammenlign din løn med 80.000 andre medlemmers løn.