Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs vores cookiepolitik

Flere seniorer skal fortsætte i arbejde

21. august 2018

Beskæftigelsen fortsætter med at slå rekord. Skal vi fortsætte den udvikling, er det nødvendigt at gøre det lettere for virksomhederne at hente udenlandsk arbejdskraft. Samtidig skal vi blive bedre til at fastholde seniorerne på arbejdsmarkedet også efter, at de nået folkepensionsalderen.

Det siger analysechef hos Lederne Kim Møller Laursen i en kommentar til dagens beskæftigelsestal fra Danmarks Statistik. Tallene viser, 2.747.700 i lønmodtagerjob i juni. Dermed er beskæftigelsen steget med 3.700 fra maj til juni.

- Det er positivt, at vi fortsat er i stand til at øge beskæftigelsen uden, at der opstår massive flaskehalse. Der er dog allerede nu inden for visse fag så udtalte mangelproblemer, at de er svære at løse med den arbejdskraft, vi har i landet. Selv om vi i højere grad får målrettet uddannelserne til arbejdsmarkedets behov, løser det ikke de aktuelle mangelproblemer, der er inden for flere fag. Derfor er det vigtigt, at virksomhedernes muligheder for at tiltrække den rigtige arbejdskraft fra udlandet bliver forbedret. Samtidig skal vi blive bedre til at fastholde seniorerne på arbejdsmarkedet. Også efter, at de har nået folkepensionsalderen.

Den seneste rekrutteringsanalyse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at der i foråret 2018 var ca. 16.800 forgæves rekrutteringer. Det er det højeste niveau i ti år.