Udnævnelser hos Ledernes Hovedorganisation
Som led i en organisationsændring har Ledernes Hovedorganisation med virkning fra 1. september udnævnt direktør Bodil Nordestgaard Ismiris til viceadministrerende direktør.
05. september 2017
Organisationsændringen betyder samtidig, at forsikringschef Anne Bou Casals er udnævnt til direktør og indtræder som nyt medlem af direktionen i Ledernes Hovedorganisation. Direktionen består dermed pr. 1. september af formand Svend Askær, viceadministrerende direktør Bodil Nordestgaard Ismiris, direktør Torkild Justesen og direktør Anne Bou Casals.
Vibeke Skytte og Krister Ekström udtræder af direktionen, men fortsætter som direktører for hvert sit forretningsområde, henholdsvis HR & Administration og Kompetence- & MødeCenter.
Henrik Bach Mortensen er pr. 1. september tiltrådt som direktør i Ledernes Hovedorganisation med ansvar for en ny afdeling, Politik & Presse. Henrik Bach Mortensen kommer fra en stilling som direktør i Dansk Arbejdsgiverforening.