Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Udfordringer med at få 25-29-årige i job

30. november 2017

HBM17_bredformat

 

Ledigheden er faldet med 700 personer i oktober, og ledighedsprocenten i Danmark ligger uændret på 4,3 procent af arbejdsstyrken.

Men selvom det er glædeligt, at ledigheden falder en smule, er der, når man dykker ned i de nye ledighedstal, også grund til bekymring, fastslår direktør hos Lederne Henrik Bach Mortensen.

- Det er bekymrende, at opsvinget tilsyneladende går uden om aldersgruppen 25-29 år. Med en ledighed for denne aldersgruppe på 8,6 procent er ledigheden dobbelt så høj som landsgennemsnittet. Det er helt afgørende, at der kommer fokus på de unge i beskæftigelsesindsatsen, så vi ikke ender i en situation, hvor store dele af denne gruppe parkeres på offentlig forsørgelse, siger Henrik Bach Mortensen.

Han minder samtidig om de forskelle, der er i ledighedsudviklingen regionalt.

- Vi kan se en svag stigning i ledigheden i Nordjylland – et område, som allerede ligger i den tunge ende, når det gælder ledighed. Det er bekymrende sammenholdt med en ny undersøgelse, som Lederne foretog lige inden kommunalvalget. Den viser blandt andet, at tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft er blandt de områder, som netop nordjyske ledere mener skal have højst prioritet for de nyvalgte kommunalpolitikere, siger Henrik Bach Mortensen.

Kontaktoplysninger

Michael Monty
Pressechef hos Lederne
Telefon 2428 2470
E-mail mmo@lederne.dk

Henrik Bach Mortensen
Direktør hos Lederne
Telefon 2491 9957
E-mail hmo@lederne.dk