Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Stadig flere ledere er kvinder

08. februar 2016

To ud af fem nye ledere i 2015 var kvinder. En ny opgørelse over medlemsudviklingen fra Lederne viser, at 38 procent af de nye medlemmer sidste år var kvinder. Samlet udgør kvinderne nu 29,1 procent af medlemmerne.

Det er en stigning på 0,8 procentpoint – fra 28,3 procent i 2014 – men tallet får ikke direktør hos Lederne Bodil Nordestgaard Ismiris til at juble.

Spørgsmålet er, om vi for alvor kan rykke ved kønsfordelingen på lederposterne i det private erhvervsliv uden også at kigge på nogle samfundsstrukturer.

Direktør hos Lederne Bodil Nordestgaard Ismiris

- Det er naturligvis positivt, at andelen af kvindelige ledere er støt stigende. Men udviklingen går meget langsomt – det drejer sig om knap ét procentpoint om året. Spørgsmålet er, om vi for alvor kan rykke ved kønsfordelingen på lederposterne i det private erhvervsliv uden også at kigge på nogle samfundsstrukturer, siger Bodil Nordestgaard Ismiris.

LÆS OGSÅ: Lederne prikker til kvinders iværksætterlyst

Direktøren ser den langsomme stigning som et tegn på, at de traditionelle kønsrollemønstre fortsat blokerer for kvinders vej ind på direktionsgangene. Hun henviser til, at ledere i den private sektor arbejder godt og vel 44 timer om ugen, og at næsten hver fjerde har en arbejdsuge på mere end 50 timer.

Man skal fra politisk side gøre det langt mere attraktivt at købe serviceydelser af privat karakter.

Direktør hos Lederne Bodil Nordestgaard Ismiris

- Skal vi bane vejen for flere kvindelige ledere i den private sektor, så tror jeg, at man fra politisk side skal gøre det langt mere attraktivt at købe serviceydelser af privat karakter. Det ville understøtte muligheden for, at en gennemsnitlig dansk familie kan bidrage med flere arbejdstimer på jobbet, og at begge parter kan gå efter en lederkarriere, siger Bodil Nordestgaard Ismiris.

Hjemmeservice efter svensk model

Bodil Nordestgaard Ismiris opfordrer danske politikere til at skæve til for eksempel Sverige, hvor den såkaldte RUT-ordning betyder, at svenske familier kan trække lønudgifter til rengøring og andre former for privat service fra i skat.

LÆS OGSÅ: Ledelsesopgave at få flygtninge ind på arbejdsmarkedet

- Det er meget dyrt for helt almindelige familier at købe sig til praktisk hjælp i hjemmet i Danmark. Det har den konsekvens, at det er svært at være to voksne, der begge gerne vil lægge nogle timer på arbejdspladsen og gå efter en lederkarriere, siger Bodil Nordestgaard Ismiris.

Bodil Nordestgaard Ismiris peger på, at hjemmeservicemodellen samtidig kan være relevant i forhold til diskussionen om integration af flygtninge på arbejdsmarkedet.