Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs vores cookiepolitik

Aktieoptioner i søgelyset

22. august 2018

Ledere kan miste deres aktieoptioner ved afskedigelse, når optionerne er knyttet til udenlandske moderselskaber. Det er i strid med dansk ret, men området er ikke krystalklart, og der er behov for afklaring med domme, vurderer advokat hos Lederne. To sager er på vej til retten, og et nyt lovforslag fremlægges til efteråret.

Aktieoptioner

De senere år har juristerne hos Lederne set et stigende antal sager, hvor et medlem står til at miste sine aktieoptioner i forbindelse med en afskedigelse.

Det sker, når aktieoptionerne er bundet til et udenlandsk moderselskab, ofte i USA, hvor det er praksis, at aktieoptioner bortfalder, når ansættelsen ophører, og altså også når der er tale om en afskedigelse.

Advokat hos Lederne Kathrine Kiilsholm Ottesen forklarer, at systemerne ofte er sat op, så optionerne automatisk slettes, når medarbejderen ikke længere er på lønningslisten. Det kan være en både lovlig og anerkendt praksis i det pågældende land, men det er ikke lovligt i forhold til den danske aktieoptionslov.

Her skelner man mellem det, der med et importeret udtryk kaldes en good leaver og en bad leaver. Hvis man afskediges, er man en good leaver, og man har ret til at beholde sine optioner. Det gælder både de optioner, der er modnede til køb og de, der endnu ikke er modnede til køb.

LÆS OGSÅ: Vil du indgå en fratrædelsesaftale?

Aktieoptioner er en ret til at købe et bestemt antal aktier til en på forhånd aftalt pris. De kan være en del af den samlede lønpakke og ses som en incitamentsfaktor for, at nøglemedarbejdere har en interesse i at bidrage til stigning i virksomhedens værdi. Optionerne udløses hyppigt ad flere omgange over en længere årrække og kan derfor også ses som et instrument i ønsket om at fastholde medarbejderen.

Ledere med aktieoptioner kan derfor ”binde” sig til ansættelse i lang tid og dertil have meget at miste, hvis optionerne har indgået i den samlede lønpakke, og lederen dermed har accepteret en lavere grundløn og eventuelt afskrevet en bonusordning, der oftest opgøres og afregnes på årlig basis.

- Det er vanskeligt at fastslå en enkeltstående direkte årsag til det stigende antal sager, siger Kathrine Kiilsholm Ottesen. En del nyere teknologivirksomheder bruger aktieoptioner, og efter nogle år vil der begynde at ske afskedigelser, og så opstår sagerne, lyder et bud.

Til gengæld er hendes opfordring til medlemmerne meget klar.

- De skal sørge for at få gennemgået deres kontrakt af en jurist her hos os. Det gælder ved ansættelsen, det gælder når der tilføjes en aftale undervejs i ansættelsen eksempelvis i form af aktieoptioner, og det gælder ikke mindst, når de bliver præsenteret for en fratrædelsesaftale. Bed om betænkningstid, før du underskriver, så vi kan sikre, at du får de bedst mulige fratrædelsesvilkår, siger hun.

- Endvidere er der den gråzone, at beskyttelsen i aktieoptionsloven er for lønmodtagere. Er man direktør på et tilstrækkeligt højt niveau, er man ikke at regne som lønmodtager og derfor ikke omfattet af beskyttelsen i loven, forklarer Katrine Kiilsholm Ottesen.

LÆS OGSÅ: Er du blevet tilbudt optioner eller warrants?

Det er derfor afgørende, hvad der står i ens aftale med virksomheden. Også her kan juristerne hos Lederne bidrage med rådgivning.

Mange af sagerne om mistede aktieoptioner ender med en erstatning til medlemmet, fordi medlemmerne ofte først henvender sig, når de opdager, at de endnu ikke modnede optioner er slettet. Så indgås der en aftale om erstatning i stedet for reetablering af optionerne.

Andre sager ender med forlig undervejs, før de når til retten. Det kan skyldes, at modervirksomhederne vurderer, at udsigten til medhold er minimal, fordi den danske arbejdsgiver er den formelle arbejdsgiver og hører under dansk lov. Eller det kan skyldes, at en retssag vil være forbundet med for store omkostninger og måske ikke vil være gavnlig for virksomhedens omdømme. Og er forliget tilfredsstillende, vil medlemmet og Lederne på medlemmets vegne ofte også se det som en god løsning, så alle parter kan komme videre.

Et eksempel på at en tvist under opsejling kan lande i mindelighed opstod i fjor. Et medlem fik præsenteret en fratrædelsesaftale i forbindelse med en opsigelse. Han studsede over indholdet, eftersom hans aktieoptioner ikke var nævnt i teksten. Derfor undlod han at underskrive aftalen og kontaktede Lederne.

I løbet af medlemmets ansættelsesperiode var den pågældende virksomhed blevet opkøbt og overtaget af en udenlandsk virksomhed, der hidtil havde været storaktionær. Kathrine Kiilsholm Ottesen blev opmærksom på, at medlemmets optioner, som i dette tilfælde alle var modnet og dermed kunne købes af medlemmet, sandsynligvis stod til at blive annulleret med udgang af opsigelsesperioden til trods for, at medlemmet ikke selv havde sagt op. Den udlægning bekræftede virksomheden.

I første ombæring blev der lavet en ny fratrædelseskontrakt med henvisning til, at uenigheden om aktieoptionerne skulle løses særskilt.

- Vi besluttede så, at medlemmet selv sammen med sin chef kunne henvende sig til moderselskabet og gøre det klart, at deres praksis med at annullere optionerne var i strid med dansk ret, hvilket kunne få vidtrækkende konsekvenser for både moderselskabet og den danske virksomhed. De gav sig, og det lykkedes medlemmet at beholde sin ret til at udnytte sine optioner, sådan som han og vi havde ønsket det, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Sådan får du hjælp, hvis du bliver opsagt.

Så gnidningsfrit går det imidlertid sjældent. I skrivende stund er to sager på vej mod retten med Lederne som part på vegne af medlemmer. Og selvom Lederne selvfølgelig altid forsøger at finde en fornuftig løsning uden brug af domstolene, ser Katrine Kiilsholm Ottesen frem til de kommende domme.

- Selv om vi har den danske lov om aktieoptioner, hersker der en vis uklarhed i forhold til de udenlandske moderselskaber. Det er ikke krystalklart, og vi mangler en tilkendegivelse fra retten, der klargør, at præcis sådan her er retsstillingen. Vi håber, at Lederne kan medvirke til at skabe den klarhed i retspraksis, og vi er overbeviste om, at vi har ret. Med den viden i ryggen vil vi samtidig kunne styrke vores rådgivning af medlemmerne, pointerer hun.

Men juristernes fokus er ikke kun rettet mod de to sager. For sideløbende er et nyt lovforslag på vej til Folketinget. Lovforslaget udspringer af en aftale om erhvers- og iværksætterinitiativer, der blev indgået i november 2017 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Formålet er at ændre aktieoptionsloven, så den ikke længere beskytter lønmodtageren ved en afskedigelse men i stedet overlader det til parterne at aftale frit, hvad der skal ske med aktieoptionerne, når ansættelsesforholdet ophører.

Det indebærer med andre ord, at sondringen mellem good leaver og bad leaver, som blev omtalt tidligere, skal ophæves. Bliver det vedtaget, vil ledere og andre lønmodtagere altså kunne miste deres ret til optioner, selv om de bliver afskediget. Det vil så afhænge af, hvad de individuelt eller kollektivt har aftalt med arbejdsgiveren.

- Vi følger det naturligvis meget nøje. Hvis det vedtages, vil det bestemt ikke være til fordel for vores medlemmer. Konsekvenserne er det for tidligt at spå om, men det er hævet over enhver tvivl, at det vil gøre det mindre attraktivt at have aktieoptioner som en del af sin lønpakke, afslutter Kathrine Kiilsholm Ottesen.

Få juridisk rådgivning