Nyt lovforslag vil sætte delmål for klimamålet i 2030
Lederne støtter nyt lovforslag om at sætte et delmål for klimamålet i 2030. I klimaloven er det fastsat at vi i 2030 skal have opnået 70 % reduktioner i CO2. Et nyt lovforslag vil have indført et indikativt delmål på 50-54% reduktioner i 2025. Lederne støtter op om forslaget såfremt det også bliver tydeligere, hvilke virkemidler der skal føre os dertil. Det er afgørende at ledere og danske virksomheder har klarhed om, hvilke ekstra tiltag der er nødvendige for, at dette foreslåede delmål kan opnås.
18. august 2021
Ledernes Hovedorganisations høringssvar til Forslag til Lov om ændring af lov om klima
Ledernes Hovedorganisation vil gerne takke for muligheden for at kommentere på lovforslaget om indikativt delmål for 2025 på 50-54 procent.For at sikre yderligere reduktioner på den korte bane vil en politisk aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten indføre et indikativt drivhusgasreduktionsmål for 2025 på 50-54 procent.
Lederne støtter umiddelbart fastsættelsen af indikativt delmål for 2025 på 50-54 procent, da dette vil undgå en såkaldt ”hockeystav”-effekt, som vil betyde at vigtige investeringer udskydes frem mod 2030, og at omstillingen dermed kan vise sig at blive dyrere.
Det er dog problematisk, at det stadig er uklart, hvordan man på under fire år vil opnå det foreslåede delmål. Pr. 1. januar 2021 er der ifølge Energistyrelsens Klimastatus- og fremskrivning stadig en reduktionsmanko på 11,8 mio. ton CO2e eller manglende 15 procentpoint for at nå målet for 2030. Ligeledes vil udledningerne ifølge opgørelsen være reduceret med 47 pct. i 2025 i forhold til 1990-niveuaet. Dermed mangler der ifølge den senest tilgængelige opgørelse virkemidler for de resterende 3-7 pct.point, svarende til omkring 3-6 millioner ton CO2e.
Derfor efterlyser Lederne, at der hurtigst muligt skabes klarhed over, hvordan de resterende 3-7 pct.point opnås, så delmålet om de 50-54 procent i 2025 kan indfries.Det er fx uvist om det indikative delmål frem mod 2025 vil opnås ved hjælp af de af Klimarådet foreslåede virkemidler (fx fremrykket kulstop, mere biogas, flere varmepumper, udsortering af plast i affald og udtagning af lavbundsjorde). Og mere problematisk er det, at det er uvist hvorvidt en mulig CO2-afgift skal spille en rolle for at opnå delmålet i 2025. Hvis dette er tilfældet, vil det med den nuværende tidsramme, hvor en ekspertgruppe afleverer sidste delrapport i efteråret 2022, betyde at en eventuel CO2-afgift vil skulle implementeres og vise en effekt inden for 2-3 år.
Den grønne skattereform – herunder CO2-afgiften – betegnes af regeringen som en ”hovedmotor” i målet frem mod 2030. Derfor er det beklageligt, at der stadig hersker uklarhed om denne. Første fase af skattereformen – en forhøjelse af energiafgiften – forventes at give reduktioner på 0,5 mio. ton CO2e, en ret beskeden del af de samlede, nødvendige reduktioner. Dermed må det forventes, at den tilbageværende 2. fases tiltag må være betydeligt mere ambitiøse og dermed indeholde vidtrækkende konsekvenser. Derfor er det ikke tilfredsstillende, at den stadig er uklar.
Lederne er enige i regeringens ønske om, at markedet så vidt muligt skal drive omstillingen – også frem mod et 2025-delmål. Men dette kræver en større forudsigelighed omkring rammevilkårene og vished om en kommende CO2-afgift, så danske ledere og virksomheder har prissignaler at styre efter i forhold til kommende investeringer i grøn teknologi og andre udledningsreducerende tiltag.
