Regeringen bør forhindre EU-direktiv om mindstelønninger

Lederne opfordrer regeringen til at forhindre en vedtagelse af et forslag om at indføre mindste-lønninger i Den Europæiske Union. I Danmark aftales løn mellem arbejdsmarkedets parter uden lovmæssig regulering, og forslaget risikerer derved at undergrave den danske model. 

17. november 2020

Lederne vil gerne kvittere for muligheden for at deltage i høringen. Vi har noteret os, at der foreligger et direktivforslag, som har til hensigt at indføre passende mindstelønninger i Den Europæiske Union.

Lederne er overordnet set og helt utvivlsomt af den overbevisning, at forslaget dels vil være så ødelæggende for den danske model, at det ikke fremtidigt vil være muligt at opretholde modellen i sin eksisterende form, og at EU Kommissionen dels ikke har lovhjemmel til direktivforslaget.

I Danmark har vi tradition for, at løn aftales mellem arbejdsmarkedets parter suverænt og uden nogen form for legal regulering – dog på nær enkelte områder som fx elevløn, hvor helt særlige uddannelseshensyn er gældende. Med direktivforslaget indfører EU-Kommissionen et nyt og for den danske model systemisk fremmed legalt instrument i løndannelsen ved at indføre rammer og retningslinjer for fastsættelsen af passende mindstelønninger. Det er i Ledernes optik et så alvorligt indgreb i den danske model, at modellens styrke fortabes.

Endvidere anser vi, som nævnt, ikke, at direktivforslaget har den nødvendige lovhjemmel til at indføre passende mindstelønninger, da det ifølge TEUF, art. 153, stk. 5, ikke er muligt for EU at vedtage regler om bl.a. lønforhold, når reglerne er egnede til at påvirke lønfastsættelsen, hvad der er hele forslagets forudsætning.

Lederne er opmærksom på, at der er forsøgt at give undtagelser for de seks lande - herunder Danmark - som udelukkende benytter kollektive overenskomster til at fastsætte lønninger. Der er dog herved ingen garanti for disse undtagelsers legale rækkevidde.

Kommissionen finder, at reglerne i direktivforslaget kan vedtages med et kvalificeret flertal i Rådet og et almindeligt flertal i Parlamentet. Der skal således også fremadrettet blot et kvalificeret flertal i Rådet og et almindeligt flertal i Parlamentet til at ændre på undtagelsesbestemmelserne. Det er tilsvarende helt uigennemsigtigt, om de skitserede undtagelser kan tillægges en sådan retskraft, at det ikke vil være muligt for EU Domstolen at tilsidesætte dem under en sag.

Lederne er grundlæggende af den opfattelse, at et så vidtrækkende forslag, som det omhandlende direktivforslag, ud fra et legalitetshensyn bør hvile på et klart - og uomtvisteligt - juridisk grundlag, hvilket vi ikke anser, at det nuværende grundlag lever op til.

Det forekommer meget vanskeligt at forestille sig, at et så indgribende forslag med kvalificeret flertal i Rådet og almindeligt flertal i Parlamentet skal kunne vedtages på et ikke-eksisterende eller meget tvivlsomt hjemmelsgrundlag. Og tilmed uden klar hjemmel til, at de skitserede tilsigtede undtagelser har et sikkert EU-retligt lovgrundlag.

På den baggrund opfordrer Lederne regeringen til at gøre alt, hvad der står i dens magt for at forhindre, at dette direktivforslag vedtages.

 

Kontaktoplysninger

nip
Niklas Praefke
Cheføkonom
Telefon: 2428 2452
Mail: nip@lho.dk
Morten_Bonde_Pedersen_mini_1
Morten Bonde Pedersen

Pressekonsulent
Mobil: 2948 4086
E-mail: mpe@lho.dk