Øget bo-og arveafgift for familieejede virksomheder

Lederne er overordnet set imod lovforslag om at øge bo- og gaveafgiften for familieejede virksomheder. Det skyldes, at forslaget medfører en stor skattemæssig omkostning, som kan dræne de berørte virksomheder for likviditet og dermed skade væksten og beskæftigelsen.

25. november 2019

Skatteministeriet har den 20. november sendt om lovforslag om ændring af boafgiftsloven og skatteforvaltningsloven (Ensartet bo- og gave-afgift ved generationsskifte og indførelse af retskrav på henstand og forlænget henstandsperiode) i høring.

Lederne var i første omgang ikke på høringslisten. Dette har Lederne bemærket over for Skatteministeriet, så Lederne i fremtiden indgår i denne type af høringer.

Lederne er overordnet set imod lovforslag om at øge bo- og gaveafgiften for familieejede virksomheder. Det skyldes, at forslaget medfører en stor skattemæssig omkostning, som kan dræne de berørte virksomheder for likviditet og dermed skade væksten og beskæftigelsen.

Det følger således også, at Lederne ikke mener, at henstandsordningen i tilstrækkelig grad udgør en reel hjælp i forhold til likviditetsproblemerne, da renten i henstandsordningen – særligt set i lyset af det nuværende rentemiljø – er særdeles høj.

Endelig finder Lederne det beklageligt, at der ikke sikres en større retssikkerhed omkring værdiansættelsen af virksomhederne.

Hele Ledernes høringssvar kan hentes her (PDF)


Kontaktoplysninger

Søren Kudahl
Søren Kudahl
Pressechef
Mobil: 2338 4211
E-mail: sku@lho.dk

nip
Niklas Praefke 

Cheføkonom
Mobil: 2428 2452
E-mail: nip@lho.dk