Mod forbedrede vilkår for både mænd og kvinders barsel og forældreorlov

Beskæftigelsesministeriet har den 4. september sendt lovforslag om ændring af barselsudligningsloven (Optagelse af selvstændigt erhvervsdrivende i barselsudligningsordningen) i høring.

Lederne/Virksom støtter intentionen i lovforslaget om at styrke kvinders incitament til at blive selvstændigt erhvervsdrivende samt forbedre de økonomiske vilkår i forbindelse med barsels- og forældreorlov for både mænd og kvinder.

Vi mener dog, at det er vigtigt, at man fastsætter en evaluering af ordningen efter fx to år for at sikre, at loven lever op til hensigten. Hvis lovforslaget ikke får flere iværksættere til at holde barsel, eller får flere kvinder til at blive selvstændigt erhvervsdrivende, så vil den nye ordning, hvor de selvstændige betaler ind til barsel.dk, blot føre til en omfordeling fra selvstændigt erhvervsdrivende til almindelige lønmodtagere – og dermed alene være en økonomisk belastning for de selvstændige. Det kan i sidste ende trække i retning af færre selvstændige.

Som det var tiltænkt i ændringen ved lov nr. 596 af 12. juni 2013, er formålet med ordningen at sikre, at selvstændige opnår samme mulighed for barselsudligning, som gælder for ansatte med løn under barsel, herunder direktører i og ansatte ejere af selskaber.

Som det anføres i forslaget, har det været væsentligt at sikre en præcis afgrænsning af målgruppen således, at det er de selvstændige, der reelt er omfattet af ordningen, der ligeledes bidrager hertil. Og som forslaget er udformet, vil selvstændige erhvervsdrivende som opfylder betingelserne (i den nye § 3a), som udgangspunkt stilles identisk med den persongruppe, der er omfattet af den eksisterende ordning.

Ordningen tager, jf. § 3a, afsæt i, at målgruppen for ordningen er selvstændige med en indkomst over dagpengemaksimum. Det fremgår dog ikke tydeligt af lovforslaget, hvorledes indkomsten opgøres, herunder hvilke elementer der er tiltænkt at indgå heri.
Det fremgår alene af § 3b, stk. 4, at: ”Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilke indtægter, der indgår i den selvstændigt erhvervsdrivendes årsindtægt”. 

Derimod fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget, at den selvstændige – for at være omfattet af ordningen - skal have erhvervsvirksomhed som hovedbeskæftigelse, og efter årsopgørelsen for det seneste regnskabsår har et samlet resultat før renter, der overstiger maksimum for barselsdagpenge, hvilket er sammenfaldende med den anvendte definition til afgrænsning af hvilke selvstændige, der er bidragspligtige. 

Lederne vurderer på den baggrund, at beregningsgrundlaget alene om-fatter den del af den selvstændiges indkomsten, der hidrører for den erhvervsmæssige virksomhed.

Hvis afgrænsningen af indkomsten jf. § 3b, stk. 4 alene tager afsæt i resultatet af den selvstændiges erhvervsvirksomhed, vil der være en latent risiko for, at selvstændige, der både udfører selvstændig virksomhed efter faktura og tillige udfører opgaver, der honoreres som A- eller B-indkomst, bliver udelukket fra at modtage barselsdagpenge. Subsidiært, at den selvstændige kun opnår ret til nedsat barselsdagpengebeløb, med mindre den selvstændige med A- og B-indkomst er berettiget til at modtage dagpenge efter reglerne for både selvstændige og lønmodtagere. 

Dette uagtet, at den selvstændiges samlede indkomst overstiger maksimumsbeløbet for dagpenge, og hvor hovedbeskæftigelseskriteriet samtidigt er opfyldt. Det skal bemærkes, at særligt selvstændige, der yder bistand til kommuner og regioner fx afholdelse af interne kurser for medarbejdere, normalt vil være pålagt at udføre opgaverne efter reglerne om B-indkomst. 

Lederne mener, at det bør fremgå klart af lovforslaget, hvordan og hvilken indkomst, der indgår i opgørelserne. 

Slutteligt vil vi gerne fremhæve, at lovforslaget ikke kan stå alene i arbejdet med at få flere kvindelige iværksættere. Det skyldes blandt andet, at mange selvstændige ikke vil være omfattet af ordningen pga. indkomst-kravet, og samtidig kan en række andre forhold afholde unge kvinder fra at blive selvstændig. Således ser vi gerne, at lovforslaget fx følges op af bedre mulighederne for fleksibel børnepasning.