Vores SU-udspil har ikke en social slagside

Til gengæld findes der undersøgelser, som peger på, at mindre ændringer i SU-rammen på kandidaten vil have en meget lille indvirkning på uddannelsesfrekvensen.

Når vi foreslår en delvist lånebaseret SU på kandidatdelen, er det derfor med en forventning om, at det ikke har en social slagside.

Det bygger vi dels på vurderinger fra De Økonomiske Råd, hvor man konkluderer, at en delvis omlægning af SU-stipendiet til lån på kandidatniveau ”kun i beskedent omfang vil påvirke, hvor mange der gennemfører en videregående uddannelse”, og dels på erfaringer fra Norge, hvor man trods en lånebaseret SU-model har haft stigende optag og større kandidatproduktion blandt studerende med kortuddannede forældre.

Adjunkt og ekspert i uddannelsesøkonomi på DPU, Thomas Clausen, fremhævede forleden i en artikel i Magisterbladet, at "på et aggregeret niveau er der ikke nogen undersøgelser, som jeg kender til, der viser, at SU’en har haft den store betydning, den oftest hævdes at have haft”.

Thomas Clausen mener heller ikke, at der er data, der viser, at SU’en skulle have haft direkte betydning for at nedbryde den sociale arv.

Men forskningen og faktisk data på området kunne godt være bedre trods SU’ens nu 50-årige historie.

Det er derfor også beklageligt, at det ekspertudvalg om SU, som blev nedsat af den tidligere regering i starten af 2019, endnu ikke ved, hvilken skæbne det har. For vi mangler forskning, data og upartiske anbefalinger på området.

Alle skal kunne tage en kandidat

Hos Lederne bakker vi fuldt ud op om, at unge har muligheden for at gennemføre en uddannelse baseret på deres evner og præferencer – og ikke ud fra deres forældres socioøkonomiske status.

Derfor ønsker Lederne hverken at ændre på SU’en på bacheloren eller omlægge SU’en på kandidaten fuldstændig til lån.

For det skal være muligt for alle at tage en uddannelse. Også en kandidat. Men det mener vi ikke, at en omlægning af en mindre del af SU’en på kandidaten til lån forhindrer.

Det danske SU-system er Nordens bedste – hvis ikke verdens bedste.

Men udgifterne til uddannelsesstøtte er steget kraftigt de seneste 40 år uden at tage højde for, at vi har behov for at uddanne os hele livet.

Derfor er vi nødt til at sikre, at SU-systemet tilpasses og i højere grad imødekommer udviklingen på arbejdsmarkedet, der kalder på større fleksibilitet.

Det kan Ledernes udspil være med til at sætte fokus på, og vi opfordrer DSF til en konstruktiv dialog om SU og fremtidens uddannelser.