Bogen, jeg hentyder til, har titlen ”Sensemaking: Et forsvar for menneskelig intelligens”. Den er skrevet af direktøren i konsulenthuset ReD Associates Christian Madsbjerg og udkom sidste år. Bogens pointe er, at verdens ledere har forelsket sig så meget i kunstig intelligens og algoritmer, at de har glemt deres egne særlige evne til at gøre det, som kun mennesker kan; nemlig at mærke verden.
Christian Madsbjerg anbefaler ledere at luge ud i de hårde data, når de træffer beslutninger, og i højere grad trække på humanistiske og samfundsvidenskabelige redskaber hentet fra blandt andet filosofien, sociologien, litteraturen og historiens verden.
”Jeg har rådgivet virksomheder i over 20 år nu og oplever klart, hvordan ledere i dag har flere og flere teknologiske og databaserede forklaringer på ting og fænomener, som i virkeligheden handler om kulturelle eller sociale forhold. Verden bliver i dag opgjort i så mange tal og data, at der er ved at opstå en tro på, at de kan give os svaret på alting. Og det bekymrer mig,” sagde Christian Madsbjerg for nylig i anledning af bogudgivelsen i et interview med Ledernes digitale tidsskrift Ledelse i Dag.
LÆS OGSÅ: Nye regler for selvstændige om dagpenge/efterløn
Ifølge Christian Madsbjerg er det ikke i sig selv problematisk, at ledere, politikere og andre beslutningstagere bruger data og teknologiske modeller, når de træffer beslutninger. Udfordringen er, mener han, at de læner sig mere og mere entydigt op af tal og data.
”Når man sælger varer og ydelser på markeder, som er anderledes end ens eget, er det afgørende, at man til bunds forstår den verden, man forsøger at sælge til. Det kræver, at man kan sætte sig ind i andres verden og indebærer helt andre redskaber end dataanalyser og big data. Men det er desværre de redskaber, som mange ledere bruger i dag,” lød det fra Christian Madsbjerg.
Jeg vil ikke påstå, at Christian Madsbjerg ikke har en pointe, og jeg er enig i, at beslutninger, som entydigt er truffet på baggrund af Excel-ark eller big data, risikerer at bære præg af manglende viden om kulturer, sociale forhold eller menneskelige relationer. Og jeg tror også, at mange virksomheder i dag fortsat er så snusfornuftige, skræmt af blandt andet finanskrisen, at de nogle gange i for høj grad går både med livrem og seler og får alt beregnet ned til mindste decimal.
LÆS OGSÅ: Hvad betyder BREXIT for din arbejdsløshedsforsikring?
Bogens tema er således relevant. Men helt grundlæggende oplever jeg ikke en modsætning mellem på den ene side at ønske det mest nøjagtige datagrundlag for sine beslutninger og på den anden at ”mærke verden” og have et opmærksomt blik på kulturelle og sociale forhold. Og jeg kender personligt kun ganske få ledere, som jeg mistænker for sjældent at kigge op fra Excel-arket!
Tværtimod og heldigvis ser jeg en stadig stigende tendens til, at ledere prioriterer at udvide horisonten inden for eksempelvis kultur og naturvidenskab. Og de prioriterer også både at komme ned ”i maskinrummet” og sikre sig forståelse for arbejdsgange og opgaveløsning i virksomheden, men også – og ikke mindst – forståelse for det marked og den verden, virksomheden er en del af.
