Problemet er langtfra nyt. Vi har gennem flere år set, at erhvervsledere har været tvunget til at skrue ned for produktionen, droppe vækstplaner eller ansætte mennesker, der ikke havde de rette kompetencer. Simpelthen fordi, der ikke er kvalificeret arbejdskraft at finde inden for landets grænser.
Af samme årsag er Danmark gået glip af titusinder nye arbejdspladser og milliarder i skatteindtægter, penge der kunne være gået til sygehuse, skoler, hjemmehjælp eller andre af de velfærdsydelser, de fleste af os gerne vil have mere af. Det er trist og frustrerende.
Omvendt er det glædeligt, at der nu er lavet en aftale om at sænke beløbsgrænsen. Desværre er der hægtet snubletråde i halen på aftalen. For det første gælder den kun i tre år. For det andet gælder den kun så længe, ledigheden herhjemme holder sig på et meget lavt niveau under 3,75 procent – og uden skelen til, om der er særlig stort behov for medarbejdere inden for bestemte områder. Og så bortfalder ordningen lige så snart de første 15.000 personer har benyttet den. 15.000 personer er en dråbe på et arbejdsmarked med næsten tre millioner beskæftigede og hvor omkring 70.000 stillinger pt står ubesatte.
Derfor skal politikerne have fjernet snubletrådene hurtigst muligt. Ordningen skal gøres permanent, og der skal ikke lægges begrænsninger på hverken antallet af udlændinge eller den hjemlige ledighedsprocent.
Vi kommer nemlig i den grad til at mangle medarbejdere i årene fremover. En undersøgelse fra Lederne lavet lige inden sommerferien viser eksempelvis, at fire ud af ti ledere regner med, at antallet af medarbejdere på deres virksomhed vil vokse i resten af 2022. Kun godt 16 procent venter færre ansatte. Svarene falder vel at mærke på et tidspunkt, hvor renterne stiger, inflationen er højere end længe set, og forsyningskrisen kradser. End ikke den slags krisetegn kan lukke jobfesten.
Derfor skal vi tage godt imod mennesker, der kommer hertil fra lande uden for EU, for at arbejde. Det er værd at huske på, at hver ansat fra såkaldt tredjelande bidrager med 300.000 kr. om året til de offentlige finanser ifølge Finansministeriets beregninger. Ovenikøbet kan de udenlandske ansatte meget vel vise sig at være en gevinst for deres kollegaer, faglærte såvel som ufaglærte. Studier viser, at udenlandsk arbejdskraft kan være med til at øge produktiviteten og indkomsten for andre lønmodtagergrupper. Det hverken kan eller skal vi sige nej til.
Samtidig skal lederne på de danske virksomheder også kigge indad og spørge sig selv, om de kan blive bedre til at inkludere mennesker fra udsatte grupper, hvor mange, trods de gode tider, stadig har svært ved at finde et arbejde. Ingen kan være tjent med, at mennesker, der kan og vil arbejde, er tvunget til at sidde derhjemme, mens der mangler hænder og hoveder på arbejdspladserne.
Virksomhederne har både brug for dem og for mennesker fra lande uden for EU med de rette kvalifikationer. Behovet for arbejdskraft kan langt fra mættes af medarbejdere fra andre EU-lande. Hvis man i sin sommerferie har været med fly rundt i Europa, har man måske bemærket, at der – lige som herhjemme - er lange køer og mangel på personale i lufthavne i mange andre EU-lande.
De tider er forbi, hvor polakker, rumænere og litauere flokkedes om danske job. Jobmulighederne og lønningerne er – heldigvis – markant forbedret i deres hjemlande. Der er ikke længere en masse dygtige og arbejdsomme østeuropæere, som bare drømmer om at få job i Skandinavien.
