Vi skal have reformer i flere generationer

Vi håber virkelig, at den nye kommission med superskarpe og altid grundige Nina Smith for bordenden kan finde nye veje til at få flere i beskæftigelse på den måde, og det er under alle omstændigheder værd at gøre forsøget. Det kræver bare anvisning af meget håndfaste veje og konkrete metoder. Og man må realistisk set sige, at der gennem årene har været gjort mange bestræbelser på lignende bløde reformer, uden at det for alvor har battet alverden. Det er bare notorisk vanskeligt og kræver formentlig en grundlæggende kulturændring gennem mange år, hvis vi skal have markante resultater i forhold til at mindske frafaldet, skaffe betydeligt flere indvandrere i job eller sænke sygefraværet for bare at nævne nogle områder. Hvis vi zoomer ind på sygefraværet i kommunerne – som er den sektor med det klart højeste sygefravær – gik det ganske vist i den rigtige retning i nogle år, men de seneste år er det igen gået den forkerte vej, og nu er det højere end nogensinde.

Det er altså langtfra nogen let opgave, som kommissionens medlemmer har fået, og derfor vil vi også fra Ledernes side kraftigt advare mod, at de såkaldte 2. generationsreformer kan stå alene. Derfor er det også stærkt bekymrende, at finansministeren og regeringen i sin retorik lægger op til, at det er slut med de mere klassiske ”1. generationsreformer”, som med strukturelle tiltag og økonomiske incitamenter i den grad har vist sit værd gennem årene, når det gælder om at øge arbejdsudbuddet og sikre en holdbar økonomi i Danmark. Det ene bør absolut ikke udelukke det andet, og eksempelvis skattelettelser på arbejdsindkomst og lettelse af modregningen i folkepensionen for pensionister, der stadig arbejder, bør stadig være en del af værktøjskassen for at skaffe flere i beskæftigelse. Vi skal have fokus på reformer af alle ”generationer”, hvis vi skal lykkes med at fremtidssikre Danmark.