Vi må ikke tabe en hel ungdomsårgang i coronaens navn
I snart et år har både de større folkeskoleelever samt gymnasielever i overvejende grad været sendt hjem til fjernundervisning. Det har kostet på både de sociale, faglige og praktiske kompetencer. Derfor er der brug for politisk initiativ på området, så vi ikke taber en helt årgang på gulvet.
19. januar 2021
- Af Thomas Christensen, uddannelseschef i Lederne. Bragt i Altinget den 19. januar 2021.
Der er det seneste år gået megen læring tabt i både folkeskolen og på ungdomsuddannelserne, fordi nedlukningerne af samfundet og fjernundervisning ikke har været i stand til at erstatte det fysisk møde mellem unge mennesker og lærere.
Og med den seneste udmelding om yderligere hjemsendelse frem til – som minimum – den 7. februar er politikerne nu nødt til at reagere, hvis ikke vi skal risikere, at en hel årgang af udskolingselever og studerende på ungdomsuddannelserne kommer til at mangle sociale, faglige og praktiske kompetencer.
Digital læring kan ikke erstatte fysisk fremmøde
Hos Lederne er vi som udgangspunkt begejstret for digital læring, men vi er også af den klare overbevisning, at digital læring skal fungere som et supplement til den traditionelle fremmøde-undervisning – og det har coronakrisen i den grad været med til at understrege, at den bør.
Vi ved, at den megen fjernundervisning har gjort eleverne mindre motiverede, hvilket påvirker indlæringsevnen. Samtidig går meget dialog og argumentering med læreren og klassekammeraterne tabt med fjernundervisning, hvilket betyder, at den faglige udvikling svækkes. Derudover halter mange elever bagud på de praktiske kompetencer i forhold til at arbejde i laboratorier eller have hovedet nede i bilmotoren.
Derfor frygter vi hos Lederne, at dem, der nu kommer ud af folkeskolen og ungdomsuddannelserne, ikke har opnået de nødvendige kompetencer til at gå videre på ungdomsuddannelserne, de videregående uddannelserne eller ud på arbejdsmarkedet.
