Vi må ikke gamble med den danske model
Manglen på arbejdskraft er tidens største udfordring for de danske ledere, og derfor er det også helt afgørende, at politikerne tager problemet alvorligt. Løsningsforslaget er at skære i dagpengene til de nyuddannede. Men det kræver grundigere analyse, for ellers risikerer vi at implementere et forslag, som kan underminere den danske model, mener Ledernes administrerende direktør.
27. september 2021
-Af Bodil Nordestgaard Ismiris, adm. direktør i Lederne. Bragt i Jyllands-Posten den 27. september 2021.
Manglen på arbejdskraft er den allerstørste udfordring for danske ledere netop nu, viser en frisk undersøgelse blandt medlemmer af Lederne. Derfor er det også helt afgørende, at Folketinget tager udfordringen alvorligt og sikrer, at ledere og virksomheder kan finde de hænder og hoveder, de behøver. I den aktuelle debat om arbejdskraftmanglen og de mulige løsninger er dagpengesystemet for alvor kommet i vælten. Regeringen ønsker blandt andet at sænke dagpengesatsen markant for nyuddannede, som ikke finder job, umiddelbart efter de har færdiggjort deres uddannelse. I tillæg til det har der også været stor debat om, hvorvidt de nuværende ledige reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Der har været grelle eksempler på, at virksomheder ikke har kunnet finde medarbejdere, selv om jobcentret havde peget på mange ledige, som kunne varetage jobbet. Og senest offentliggjorde Dansk Arbejdsgiverforening en undersøgelse, som viste, at næsten en fjerdedel af de ledige selv siger, at de ikke søger job og ikke er klar til et job. I mit sind er der slet ingen tvivl om, at ledige, som modtager dagpenge eller kontanthjælp, naturligvis altid skal være klar til at tage et job. Det er en af grundpillerne i den danske arbejdsmarkedsmodel, at vi er sikret en ydelse, hvis vi skulle blive ledige, mod at vi til gengæld står til rådighed for arbejdsmarkedet. Derfor er det helt afgørende, at både a-kasser og jobcentre reelt slår ned med økonomiske sanktioner over for det mindretal af ledige, som ikke er interesseret i et job.
Når det er sagt, skal vi være varsomme og analysere tingene nærmere, inden vi skærer i dagpengene til de nyuddannede, som ikke kan finde job. De fleste højtuddannede har klart størst risiko for at blive ledige, når de er nyuddannede, hvorimod de senere i livet har lav risiko for ledighed. Eksempelvis er ledigheden for ingeniører, der blev færdiguddannet for mindre end et år siden, på hele 25,1 procent, mens kun 1,8 procent af ingeniørerne med højere anciennitet går ledige. Og kun 2,4 procent af alle medlemmerne i Ledernes A-kasse, som typisk har en vis erfaring på arbejdsmarkedet, er ledige. Hvis dimittendsatsen sænkes betydeligt, er der derfor en betydelig risiko for, at en stor del af de unge højtuddannede ganske enkelt dropper medlemskabet af a-kassen ud fra en betragtning om, at ”forsikringspræmien” er for høj målt op mod den sandsynlige udbetaling i løbet af arbejdslivet.
