Min fornemmelse understøttes af en ny undersøgelse, vi i Lederne netop har offentliggjort. Den viser, at det nu er næsten syv ud af ti private virksomheder og offentlige institutioner, 69 procent, som ifølge de adspurgte ledere arbejder med eller på anden vis har fokus på et eller flere af FN´s verdensmål.
Og hvorfor gør de så det? Flest, fordi virksomheden ønsker at tage et større samfundssvar, men jævnfør undersøgelsen begrundes arbejdet med verdensmålene også blandt andet med, at det gør det lettere at fastholde og tiltrække kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere.
En tredjedel af de adspurgte ledere pointerer, at arbejdet med verdensmålene øger opmærksomheden på ressourceeffektivitet og dermed reduktion af virksomhedens omkostninger.
Undersøgelsen viser også ganske interessant, at det især er fire af verdensmålene, som er på agendaen i de danske virksomheder: Mål nummer 3 om sundhed og trivsel, nummer 7 om bæredygtig energi, nummer 12 om ansvarligt forbrug og produktion samt verdensmål nummer 13 om klimaindsatsen.
LÆS OGSÅ: Nutidens unge er ...
I takt med, at verdensmålene prioriteres stadig højere af ledere så vel som medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere, oplever jeg samtidig en vis usikkerhed hos mange danske ledere – især blandt ledere, som ikke sidder med ansvar for investeringer og produktion – om, hvordan de helt konkret skal håndtere arbejdet med bæredygtighed og klima.
For nylig havde jeg besøg af en netværksgruppe, jeg har stor glæde af at være en del af, hvor vi drøftede verdensmålene. Her fik jeg en klar oplevelse af tvivl hos lederne i både små og mellemstore virksomheder – ikke om relevansen af verdensmålene, men om, hvordan man som leder stiller sig i spidsen for en sådan indsats. Jeg anbefalede, at de til en start bryder de store, overordnede mål ned til nogle helt konkrete, håndgribelige indsatser: Det kan være at fjerne alle skraldespande og papirkurve fra kontorlandskaberne og i stedet lave centrale zoner, hvor affaldet bliver sorteret. Eller det kan være at sætte fokus på, hvordan man undgår madspild i virksomhedens kantine.
Internt i Lederne arbejder vi også med verdensmålene på flere niveauer. Noget af det, vi blandt andet sætter fokus på, er vand, el, affaldssortering og genbrug. Det er slut med plasticflasker med vand, og på idéstadiet er, om vi måske kan lave cykelordninger til medarbejderne, arrangere samkørsel i bil og etablere en tøjbyttecentral.
Og så retter vi her her i efteråret en helt særlig opmærksomhed mod kantinen ud fra et ønske om at blive klogere på, hvordan vi kan minimere CO2-udslip, skære ned på de importerede varer og tilgodese både veganere, vegetarer og dem, der kun spiser kød. Og for at det skal batte, skal det naturligvis ske i samarbejde med leverandørerne.
LÆS OGSÅ: Bryd vanen og ansæt en bachelor
Uanset, om arbejdet med verdensmål foregår med udgangspunkt i et kontorlandskab eller en produktionshal, er ledere altid rollemodeller. Derfor skal man ikke undervurdere den opgave, der ligger i at indhente og kunne formidle den fornødne viden på disse områder – kombineret med, hvad der for mig at se er en vigtig pointe, fortsat at have den relevante viden om, hvordan man driver en ud fra et økonomisk perspektiv konkurrencedygtig forretning.
Er man ikke klædt på til at kunne diskutere bæredygtighed med nye medarbejdere eller produktionsmetoder med sine leverandører, kommer man hurtigt til kort. Og jeg er ikke i tvivl om, at bæredygtig ledelse bliver et stort tema de kommende år på kursus- og kompetenceudviklingsmarkedet og vil blive en fremtidig ledelsesdisciplin på kurser for ledere på linje med eksempelvis vanskelige samtaler og kommunikationsteknik.
Målstyring er og vil altid være en essentiel ledelsesdisciplin. Men vi er trådt ind i en fremtid, hvor ledere også skal kunne manøvrere inden for verdensmålstyring!
