Det er for eksempel ikke mere end et års tid siden, at Michael Seifert i en alder af 48 stoppede efter 15 år som direktør i Sitecore og i den forbindelse fortalte Computerworld, at han glædede sig til at dyrke motion og bruge mere tid på sine børn. Og da Jørgen Dirksen sidste år stoppede som topchef i Rynkeby Foods efter 17 år, kunne Børsen berette, at det var for at få mere tid til sin morgenavis og sine børnebørn.
Og så er det jo nærliggende at drage en parallel til Søren Pinds meget omtalte farvel til ministeransvar og toppolitik tidligere i år, hvor han også betonede, at den kommende tid skulle handle om at skrive og bruge tid med sine børn.
Karen Hækkerup gjorde i forbindelse med sin sortie meget ud af at understrege, at hun dels ville prioritere sin mand og sine børn, dels at hun oven på årene som minister og fire år i toppen af en af Danmarks største erhvervsorganisationer nu ville ”bruge god tid til at finde ud af, hvad det næste skridt i karrieren skal være”.
LÆS OGSÅ: Velkommen til Lederne Søfart!
Helt grundlæggende har jeg stor respekt for alle, som lytter til sig selv og har modet til at træffe svære beslutninger, når de mærker, at der er brug for forandringer eller et pusterum. Vanens magt er stærk og farlig – og det samme er magtens vane. Magt er dragende, og muligheden for at gøre en forskel indebærer også risikoen for, at det bliver en vane at arbejde hele tiden.
Derfor beundrer jeg alle, som siger stop og siger op, hvis de vurderer, at det er det klogeste at gøre. Men når jeg læser og hører om topchefer, som af egen drift forlader jobbet, selv om de aldersmæssigt ingenlunde er tvunget til det, vækker det også bekymring. For det understreger, hvor drønhamrende hårdt, det er at bestride et topchefjob, og hvor mange valg og ikke mindst fravalg, det kræver i forhold til fritid og familie.
Og når man spørger de unge, er der forbløffende mange, som allerede inden, de er startet på det lederjob, mange af dem stiler efter, der har en opfattelse af, at lederjobbet ikke kan forenes med et familieliv. Da Lederne og Copenhagen Business School (CBS) i foråret i en undersøgelse satte fokus på nuværende og tidligere CBS-studerendes ambitioner og forestillinger om karrieren, svarede således kun halvdelen (49 procent), at de i høj/meget høj grad mener, at lederjobbet kan kombineres med familieliv. ”I nogen grad” lød svaret fra 39 procent, mens 10 procent slet ikke eller i mindre grad kan forestille sig lederjobbet og et familieliv gå hånd i hånd.
LÆS OGSÅ: Husk din loyalitets- og tavshedspligt – også på sociale medier
Problemet er reelt. Faren for at blive begravet i arbejde som topchef ér reel. Og i tider, hvor vi alle er online hele tiden, bliver det stadig vigtigere er trække grænser. Men når skepsissen er så udbredt blandt de unge, skyldes det formentlig også de rollemodeller, de unge spejler sig i. Og lige så meget, jeg tager hatten af for topledere, som vælger at stoppe, mens legen er god, og er åbne om det – lige så meget risikerer historierne at afskrække unge fra at gå ledervejen, hvilket på alle planer vil være rigtig trist både for de unge og for dansk erhvervsliv. Netop derfor er det så hamrende vigtigt også at få fortalt historier om topchefer, der har fundet den rette balance mellem arbejde og alt det andet, som også er vigtigt i livet.
