Mit Lederne

Lederne aUsikkerhed om klimapolitikken presser ledere i erhvervslivet

Usikkerhed om klimapolitikken presser ledere i erhvervslivet

Danske lederes store valgkampsønske er et opgør med den grønne slingrekurs, skriver Anders Nolting Magelund, klimapolitisk chefkonsulent hos Lederne, i dette debatindlæg.

27. oktober 2022

Hvad vægter danske ledere højest i den aktuelle valgkamp?

Det har vi hos Lederne spurgt vores medlemmer i det private erhvervsliv om. De gamle travere ligger højt på listen (1.433 respondenter): ’Bureaukrati og offentlig administration’, ’skattelettelser’, ’mangel på arbejdskraft’.

Men de to absolutte topscorere er ’energi- og forsyningssikkerhed’ (41,1 procent) samt ’grøn omstilling/klimaet’ (29,2 procent).

Udover at det selvfølgelig til dels handler om Ukraine-krigens forsyningskrise, er der ingen tvivl om, at klima og en omstilling af Danmark til et lavemissionssamfund med fokus på sikker, grøn energi er blevet det vigtigste emne blandt danske erhvervsledere.

Måske tegner årets valg for alvor til at blive ’erhvervslivets klimavalg’ forstået på den måde, at erhvervslivet denne gang ønsker samme høje politisk ambitionsniveau på klimaområde, præcis som borgerne ønskede det i 2019?

Usikkerhed er gift

En af årsagerne til, at klima og grøn omstilling ligger så højt på listen over valgkampstemaer, hænger højst sandsynligt sammen med, at der er så stor usikkerhed omkring omstillingen i øjeblikket.

Omstillingsturbulensen har med andre ord for alvor sat ind. Der er sjældent set så meget over- og underbudspolitik i en valgkamp inden for et bestemt politisk tema. Meget forskelligartede udspil dækker over alt lige fra dem, der vil have sløjfet klimaloven, til dem som kræver 110 procent reduktioner i 2040. Nogle vil klare det hele med atomkraft. Andre vil sætte en direkte afgift på indenrigsfly. Nogle vil ikke røre ved landbruget og finde reduktioner andre steder, mens andre vil nedlægge stort set al animalsk produktion.

Ledernes medlemmer har tidligere tilkendegivet, at ’større sikkerhed om fremtidig klimalovgivning’ er det vigtigste politiske initiativ, når det gælder grøn omstilling (det svarede 52 procent i august 2021) – vigtigere end selv klimapolitiske initiativer som ’tilskudsordninger’, ’CO2-afgift’ eller ’sikkerhed for, at der uddannes medarbejdere med de rette kompetencer’.

Usikkerhed er med andre ord gift for al planlægning, for investeringer, og for de fremskrivninger, ledere løbende foretager.

Målsætninger er ikke nok

Samlet set er der også stor usikkerhed omkring, hvordan vi når de 70 procent i 2030. For nyligt skrev Sebastian Mernild i Altinget, at de fleste af Danmarks reduktioner de facto stadig kun findes på skrivebordene, og ikke i den virkelige verden. Om de forskellige reduktionstiltag kommer til at virke, ved vi ikke endnu. Og en god del af de til dato vedtagne virkemidler er baseret på tvivlsomme teknologier, som det langt fra er sikkert, vil give de lovede reduktioner.

Vi har altså, her efter små otte år, stadig ikke en realistisk plan for hvad 70 procent i 2030 vil betyde. Danmarks udledninger steg i 2021, og 2025-delmålet hænger i en tynd tråd. En CO2-afgift – den anbefalede løsning af eksperterne – dækker indtil videre kun en lille del af Danmarks økonomi. En aftale om grønne, offentlige indkøb, der kunne sætte gang i de klimavenlige udbud, har vi ventet på i flere år.

Kan vi som resultat forvente mere drakoniske metoder i den kommende tid for at komme i mål? Hvad kan den enkelte leder og virksomhed regne med? Har man vished omkring, hvorvidt ens grønne omstilling og investeringer bliver tilstrækkeligt belønnet politisk de kommende år?

Ønskes: Brede og sikre forlig

En kommende regering bør sikre at der optegnes klare linjer i tiden frem mod 2030. Og den bør også gerne komme med et konkret delmål for 2035, 2040 og frem mod 2050, hvor Danmark kun skal udlede, hvad vi er i stand til at kompensere for. Sikkerheden er en forudsætning for erhvervslivets velvilje, og Danmarks historiske evner til at finde de brede sikre forlig er i høj grad det, der skal få os til at fremstå som det grønne foregangsland, vi gerne vil være.

Det er positivt at erhvervsledere er historisk optagede af klima og grøn omstilling, men det er de i høj grad også fordi, de er opmærksomme på den store usikkerhed, der er forbundet ved den klimapolitik, der føres i dag. Det skal vi have ændret på.