Mit Lederne

Udenlandsk arbejdskraft er en gave til danske lønmodtagere

Udenlandsk arbejdskraft er en gave til danske lønmodtagere

Hvis flere udlændinge kommer til Danmark for at arbejde under beløbsordningen, vil det være et plus for det danske samfund. Også for lønmodtagere

02. februar 2022

 Af Niklas Praefke, cheføkonom, Lederne. Bragt i Børsen den 2. februar 2022

Lavere beløbsgrænse vil presse 400.000 faglærte og ufaglærte på lønnen og have vidtrækkende konsekvenser for danske lønmodtagere, lød det i en analyse fra fagbevægelsen før jul.

Derfor må der have lydt et gisp på fagbevægelsens kontorer, da den nye reformaftale blev offentliggjort for knap to uger siden. Pludselig lå der en delaftale på bordet – godt nok uden et flertal bag – som sigter mod at åbne arbejdsmarkedet for mere udenlandsk arbejdskraft ved at sænke indkomstgrænsen i beløbsordningen fra 448.000 kr. til 375.000 kr. om året. Foreløbigt for to år.

Skal danske lønmodtagere så være bange? Næppe. I hvert fald ikke, når vi taler om beløb i den størrelsesorden. En årsløn på 375.000 kr. er langt fra løndumping, som ingen kan være tjent med, og som Lederne til enhver tid vil tage afstand fra. Den foreslåede sænkning af beløbsgrænsen er derimod en rigtig god nyhed. Flere udenlandske kollegaer på danske virksomheder vil alt andet lige være en gevinst. Også for danske lønmodtagere.

I stedet for at tale om social dumping bør man tale om, hvor stort et plus, personer på beløbsordningen faktisk er for Danmark. For de er en virkelig god forretning. Dels fordi, de kommer virksomhederne til undsætning med kompetencer, som ikke kan opdrives inden for landets grænser, og dels fordi, de kun befinder sig i Danmark i en periode af deres liv, hvor de bidrager massivt til de offentlige finanser, mens vi hverken betaler uddannelse eller ældrepleje til dem. Når de ikke længere har arbejde og bidrager positivt til dansk økonomi, skal de, som reglerne er i dag, forlade landet.

I kroner og øre bidrager hver eneste person, som har ophold via beløbsordningen, i gennemsnit med 300.000 kr. om året til statskassen. Sammenlagt bidrager de med omkring 2,8 mia. kr. til de offentlige finanser, eller hvad der svarer til lønudgifterne til omtrent 4.500 sygeplejersker.  Den gevinst vil blot stige, hvis beløbsgrænsen sænkes til 375.000 kr., selvom det gennemsnitlige bidrag per person må forventes at falde, fordi der efter alt at dømme vil komme flere til med lønninger tættere på den nye beløbsgrænse.

Det er ikke kun statskassen og virksomhederne, der har gavn af de udlændinge, der arbejder i Danmark via beløbsordningen. For danske faglærte og ufaglærte kan de også meget vel være en gevinst. Studier viser, at udenlandsk arbejdskraft kan være med til at øge produktiviteten og indkomsten for andre lønmodtagergrupper. Der er nemlig i mange tilfælde tale om specialiseret arbejdskraft, som kommer til landet med blandt andet ny viden og nye kompetencer, som kollegaerne vil få glæde af og vil kunne tillære sig.

Hvordan man end vender og drejer regnestykket, vil flere udenlandske ansatte under beløbsordningen samlet set være en gevinst for Danmark. Derfor er det på tide, at vi gør op med myterne om social dumping og vidtrækkende negative konsekvenser for danske lønmodtagere. I stedet bør vi tage bestik af fakta og omtale udenlandske ansatte som den gevinst, de er.