Mit Lederne

Debat

Styrket datakultur skal mindske frafald på erhvervsskolerne

Allerede i dag er der mangel på faglærte. Og det bliver værre i de kommende år. En vigtig del af løsningen er at fastholde de unge, der vælger erhvervsuddannelserne til – og det skal data hjælpe med.

 

Af Christina Laugesen, uddannelsespolitisk chefkonsulent hos Lederne, og Rune Heiberg Hansen, director for Education & Employment hos DAMVAD Analytics. Bragt på Altinget.dk 3. marts 2020.

03. marts 2020

I dag er det kun omkring hver femte ung, der søger mod erhvervsuddannelserne efter grundskolen. For 20 år siden var det næsten hver tredje. Samtidig falder knapt halvdelen af eleverne i dag fra deres erhvervsuddannelse, inden de bliver færdige. Konsekvensen er, at der ikke uddannes nok elektrikere, sosu-assistenter og andre erhvervsuddannede.

Det er et kæmpe problem for både skolerne og de ledere, der mangler faglært arbejdskraft. Men måske vigtigst af alt, så følger der med frafaldet en risiko for, at den enkelte går glip af vigtige muligheder i livet – og for mange unge kan frafaldet risikere at starte en negativ social spiral.

Det er afgørende at erkende, at vi kun kan bekæmpe frafald bredt, hvis vi aktivt måler og handler på data, og hvis vi bruger data til at fokusere og sætte ind de rette steder i tide.

Christina Laugesen, uddannelsespolitisk chefkonsulent hos Lederne

Det høje frafald på erhvervsuddannelserne er langt fra nyt og gennem årene er der iværksat mange gode tiltag for at bekæmpe frafaldet. Problemet er bare, at de mange tiltag langt fra har knækket frafaldskurven. En analyse fra Lederne har vist, at nogle erhvervsskoler har et frafald på omkring 10 procent, mens andre skoler oplever frafald på op til 80 procent. Der er med andre ord behov for at gå nye veje.

Data kan vende frafaldskurven
Verden over er uddannelsesinstitutioner begyndt at udnytte mulighederne i kunstig intelligens, der kan hjælpe med at fange frafaldet, før det sker.

Det bør de danske erhvervsskoler også gøre. Skolerne er rige på data om både uddannelserne og eleverne, og på skolernes digitale læreplatforme efterlader eleverne løbende digitale fodaftryk og mønstrene i data, der kan vise, om der er risiko for, at eleven falder fra. En styrket datakultur udgør dermed et stærkt supplement til de mange indsatser til at mindske frafald, der allerede er i dag. Potentialet er stort, men opgaven er ikke nem.

LÆS OGSÅ: Vores SU-udspil har ikke en social slagside

For bedre brug af data handler både om at forudsige frafald og om at styrke en bredere datakultur og dataunderstøttet ledelse på skolerne. I dag bruges data ofte til ekstern kontrol eller ad hoc analyser, mens det alt for sjældent bruges at identificere områder, som skal forbedres eller til at understøtte valget af indsatser med viden om forventede effekter samt til løbende evaluering og justeringer af indsatser.

Data er aldrig en fuldkommen repræsentation af virkeligheden, og en vigtig del af en moden datakultur består i at kunne se begrænsninger og mulige udfordringer i data samt overveje etiske dilemmaer i brugen af data. Det centrale er altså ikke data i sig selv, men hvad fagfolk og ledelserne bruger data til.

Afgørende er dog erkendelsen af, at vi kun kan bekæmpe frafald bredt, hvis vi aktivt måler og handler på data, og hvis vi bruger data til at fokusere og sætte ind de rette steder i tide.

Hvis vi for alvor skal gøre op med det høje frafald på erhvervsuddannelserne, er der altså behov for endnu større ledelsesmæssig opmærksomhed på frafaldsproblematikken. Det kan ske ved at skabe gode ungdomsuddannelsesmiljøer, der styrker de unges trivsel og faglige dannelse, og i særdeleshed gennem styrket brug af data til at forudse og forstå frafaldet, så vi griber de unge, før de falder fra.

Kontaktoplysninger

sku
Søren Kudahl
Pressechef
Mobil: 2338 4211
E-mail: sku@lho.dk
Christina
Christina Laugesen
Uddannelsespolitisk chefkonsulent
Mobil: 2073 6075
E-mail: chl@lho.dk