Snævert fokus på varme hænder spænder ben for fremtidens velfærd
Regeringen vil spare tre mia. kroner på det offentliges brug af konsulenter. Forklaringen er, at de vil have flere varme hænder i stedet for kolde konsulenter, men det er en fejlslutning med alvorlige konsekvenser, at de to ting er modsætninger. Regeringen skulle hellere vise tillid til, at de offentlige ledere løser deres opgave.
04. februar 2021
- Af Berit Toft Fihl, politisk chef i Lederne, og Katrine Ellersgaard Nielsen, branchedirektør i DI Rådgiverne. Bragt på Finans den 4. februar.
En ændret aldersmæssig sammensætning i befolkningen gør varme hænder til en mangelvare. Det er en udfordring for borgernær velfærd, og det skal politikerne tage seriøst. Men konsulentbesparelser er ikke løsningen – tværtimod.
Den offentlige sektor skal arbejde smartere, hvis vi skal fremtidssikre velfærden, og varme hænder skal have gode arbejdsbetingelser: Fyld dem ikke med kolde administrative opgaver og spild ikke deres tid med dårlig planlægning.
Det kræver god ledelse, og det kræver, at nye idéer, ny viden og teknologi også kommer den offentlige sektor til gode. Ligesom private virksomheder, skal offentlige institutioner kunne købe ekstern rådgivning, når der er behov – og det kan betale sig.
Ekspertviden er nøglen til succes under coronakrisen
Et godt eksempel på, at den offentlige sektor har brug for fleksibilitet og højt specialiseret viden fra rådgiverbranchen til at løfte samfundskritiske opgaver, er it-rådgiveres design af coronaprover.dk.
I starten af april rasede den første bølge af COVID-19, og udvidelsen af den danske testkapacitet var et centralt værktøj til at få pandemien under kontrol. Her hyrede man it-rådgivere til på kun én uge at opbygge en brugervenlig og intuitiv corona-hjemmeside, så danskerne kunne få lettere adgang til test.