Sexchikane kan - heldigvis - ikke fejes ind under gulvtæppet

#metoo-debatten i Danmark er langt fra slut, og en række højtprofilerede sager har gjort det helt klart, at de konkrete sager ikke bare kan fejes ind under gulvtæppet. Topledelsen er nødt til at tage sagerne dybt alvorligt, komme til bunds i problemerne og være bevidst og åben om dens egen rolle, inden det for alvor kan lykkes at lave en kulturændring.

24. december 2021

-Af Bodil Nordestgaard Ismiris, adm. direktør i Lederne. Bragt i Jyllands-Posten den 24. december 2021.  

I min klumme her på Finans for et lille år siden slog jeg de optimistiske toner an efter et tungt 2020, hvor corona havde fyldt det meste, og vi dertil blandt andet havde debatteret sexchikane og krænkelser på de danske arbejdspladser, efter en lang række modige kvinder var stået frem med konkrete eksempler. Jeg mente nemlig, at vi af genvordighederne havde fået en række værdifulde erfaringer og indsigter, som danske ledere og erhvervsliv kunne tage med sig ind i 2021.

Det står jeg sådan set ved, selv om jeg godt kan forstå, at de seneste måneders spektakulære og triste sager om sexchikane i blandt andet Danbred, TV2 og Berlingske Media igen har vakt berettiget debat og kritik af både topledelsens håndtering af de konkrete sager og kommunikation i offentligheden.

Som direktør for Danmarks største lederorganisation tør jeg godt lægge hovedet på blokken for, at langt, langt størstedelen af Danmarks ledere er dedikerede og ordentlige mennesker, som går foran og viser vejen for gode og effektive arbejdspladser med en sund kultur. Det må vi ikke glemme, og derfor er det vigtigt, at det ikke er de få brodne kar, som kommer til at tegne det samlede billede af danske ledere. I den sammenhæng er det afgørende, at der slås ned på dem, som ikke opfører sig ordentligt eller tager ansvar, og at der tages fat om nældens rod på arbejdspladser, hvor en uacceptabel kultur har bidt sig fast. Og ja, det er helt nødvendigt at slå fast, at et ”dygtigt røvhul” – som en tidligere TV2-nyhedsdirektør betegnede sig selv – slet ikke hører hjemme på en ledelsesgang. Røvhuller kan og skal ganske enkelt ikke være ledere, uanset hvor fagligt dygtige de i øvrigt er.

Når en virksomhed eller organisation rammes af sexchikane-sager, er det vigtigt, at topledelsen gør sit yderste for at sikre sig, at alle sager bliver undersøgt til bunds

Bodil Nordestgaard Ismiris, adm. direktør i Lederne

Når en virksomhed eller organisation rammes af sexchikane-sager, er det vigtigt, at topledelsen gør sit yderste for at sikre sig, at alle sager bliver undersøgt til bunds, og at alle kort (naturligvis med de nødvendige diskretionshensyn i personalesager) lægges på bordet – også i pressen, når sagerne kommer dertil. Tavshed eller halve sandheder gør kun tingene værre både internt og eksternt, og det samme gør det, når der drypvist kommer nye sager eller detaljer frem, som stiller topledelsens første forklaringer i et uheldigt lys. Og så skal topledere i den slags sager ikke mindst have modet til at se grundigt i spejlet og spørge sig selv – og gerne også andre – om de faktisk selv har spillet en uheldig rolle i en dårlig kultur eller ikke har været aktive nok for at opdage og udrydde den.

Vi har helt givet ikke set de sidste eksempler på sexchikane og krænkelser på danske arbejdspladser, men det er ikke kun negativt. Den åbne debat kan være en nødvendig katalysator for den kulturændring, som kan sikre, at alle danske arbejdspladser bliver sunde og velfungerende. Det skal være mit håb for 2022.

Kontaktoplysninger ved pressehenvendelser

Jesper Melgaard
Jesper Melgaard
Pressechef
Mobil: 2769 4569
E-mail: jem@lho.dk