Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet skal kunne tilpasses alle virksomheder

Samarbejdet om arbejdsmiljø foregår som en del af den daglige dialog mellem ledere og medarbejdere på arbejdspladserne. I virksomheder med over 9 ansatte skal samarbejdet også foregå i regi af arbejdsmiljøorganisationen (AMO). Det er vigtigt, at reglerne om AMO er fleksible, så vi kan skabe de bedste rammer for, at hver enkelt virksomhed både kan udvikle sig og fastholde et godt arbejdsmiljø. Men hvordan gør vi det? I Dansk Arbejdsgiverforening og Ledernes Hovedorganisations optik handler det om at følge tre spor:

Ikke systemer for systemets skyld
Medarbejderne skal bidrage. Det siger sig selv. Hvordan det skal foregå, skal være op til den enkelte virksomhed - uanset størrelse. Som reglerne er i dag, er der risiko for, at arbejdsmiljøarbejdet bliver et system for systemets skyld. Et sted, hvor man mødes, fordi man skal, og hvor man taler sammen ud fra en tjekliste med ting, der ikke er særligt relevante. Der skal mere selvstændighed ind i organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet, så medarbejdere og ledelse kan beslutte, hvor, hvornår og i hvilke sammenhænge, det giver mening at mødes. Og hvad der tales om. Målet er det samme – nemlig at udvikle og skabe et bedre arbejdsmiljø. Det er vejen derhen, der skal ændres på.

Fleksibilitet for alle
De formelle krav, der stilles, skal være så fleksible, at de giver mening for alle. De skal sikre at virksomheden lever op til formålet med AMO; at skabe et godt arbejdsmiljø. Frem for at foreskrive en bestemt metode, der ikke giver mening. I dag er reglerne lavet, så vilkårene ender med at være forskellige fra virksomhed til virksomhed. Eksempel: En købmandsvirksomhed og en rengøringsvirksomhed har begge medarbejdere, der arbejder tre forskellige steder. Købmanden har tre kiosker, og rengøringsvirksomheden har et hovedkontor og to kunder. Købmanden må sammen med medarbejderne selv beslutte, hvordan arbejdsmiljøarbejdet skal organiseres blandt de tre kiosker. Rengøringsvirksomheden er derimod forpligtet til at oprette to separate AMO’er for arbejdsstederne ude hos de to kunder – ud over den, de i forvejen har på hovedkontoret. Det er fordi arbejdspladserne ude hos kunderne anses som midlertidige, og så gælder der andre regler. Det giver ikke meget mening eller et bedre arbejdsmiljø, og det er et godt eksempel på, at der er behov for mere fleksibilitet.

Enklere og tydeligere regler
Der er ingen tvivl om, at det først og fremmest er arbejdsgiverne, der har ansvar for, at det er sundt og sikkert at gå på arbejde. Derfor skal det fremgå tydeligt i reglerne, hvad der er arbejdsgiverens konkrete pligter, og at de gælder uanset virksomhedens størrelse. I dag er de relevante regler spredt ud over flere forskellige regelsæt. Nogle ligger f.eks. i AMO-bekendtgørelsen og andre ligger i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse. Det hele bør samles i en bekendtgørelse om systematisk arbejdsmiljøarbejde – og gerne forenkles i processen. Det skal gerne være nemt at styrke arbejdsmiljøet.