Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs vores cookiepolitik

Myter om toplederjobbet er stopklods for udvikling

23. januar 2018

KLUMME AF BODIL NORDESTGAARD ISMIRIS PÅ FINANS.DK: Hvis andelen af kvinder i topledelse skal øges, skal kvinder gøre op med deres stereotype billede af toplederen og vide, at de selv er med til at definere rollen.

På fredag den 26. januar skal Women´s Board Award uddeles for femte gang til en særligt dygtig dansk erhvervskvinde. Prisuddelingen i sig selv er festlig, men er samtidig en anledning til nok engang at sætte fokus på et knap så festligt faktum, nemlig at der er langt mellem kvinderne på de danske direktionsgange. Der er heller ikke noget nyt i, at vi fortsat diskuterer, hvorvidt den manglende ligestilling inden for ledelse er noget, vi skal lovgive om. Men der er en barriere for flere kvinder i topledelse, som der ikke kan lovgives om. En barriere, der handler nemlig om myter, fordomme og stereotyper – alt sammen forestillinger om topledelse, der hver dag reproduceres på livets løs af både mænd og kvinder.

Hvis flere kvindelige mellemledere skal tage springet til topledelse, kræver det, at vi tør udfordre antagelserne om jobbet og blive bedre til at stole på, at vi også selv kan være med til at forme toplederrollen

Viceadministrerende direktør hos Lederne Bodil Nordestgaard Ismiris

I 2017 foretog Lederne i samarbejde med analyseinstituttet YouGov en kvalitativ undersøgelse blandt en lang række, primært kvindelige, topledere, mellemledere og bestyrelsesmedlemmer. En af de mest interessante observationer er, at en stor del af mellemledernes forestillinger om toplederjobbet afviger fra topledernes egen opfattelse af deres job. Særligt er der to stærke fortællinger blandt mellemlederne om jobbet som topchef, der holder dem tilbage fra at søge en topchefkarriere. For det første, at man arbejder i et uendeligt antal timer. For det andet, at man er nødt til at være kynisk for at være topchef.

Alle toplederne i undersøgelsen bekræfter, at de bruger mange arbejdstimer på jobbet. Men faktisk mener de, at tidsforbruget og arbejdsmængden ikke adskiller sig væsentligt fra lederjobs på et lavere niveau. Det er derimod graden af ansvar, der er anderledes i toplederjobbet. En kvindelig topleder og bestyrelsesmedlem synes, at medierne er med til tegne billedet af, at topledere arbejder 100 timer om ugen, men den fortælling giver hun ikke meget for: ”Jeg synes, at der er kommet sådan en mytologi omkring, at man arbejder 100 timer og står op kl. 5 og løber en ironman. Bare nogen siger, at de arbejder 70 timer om ugen, tænker jeg, det passer ikke. Altså så skal de arbejde 10 timer om dagen alle ugens dage – det er fra 8:00 til 18:00 hver dag! Det kan godt være, man svarer nogle mails i weekenden, men der er jo ikke nogen, der arbejder 70 timer”.

LÆS OGSÅ: Hvem skal vinde Women's Board Award 2018?

En anden anke, som mange har mod toplederjobbet er, at jobbet efter sigende fordrer kynisme. Men hvad, der er kynisme for den ene, er pragmatik for den anden. Som en kvindelig topleder siger: ”Kynisme er et forkert ord at bruge. Det er den perception, der er blandt folk, der ikke er topledere. Jeg har truffet svære beslutninger og været nødt til at fyre hundredvis af mennesker. Men jeg har jo kun gjort det, fordi jeg var overbevist om, det var det, der skulle til for at redde virksomheden. Og hvis jeg ikke havde gjort det, ville ingen have deres job i dag. Det er svære beslutninger, men de er nødvendige. Det er ikke det samme som at være kyniker.”

LÆS OGSÅ: Svag stigning i andel af kvindelige ledere

Hvis flere kvindelige mellemledere skal tage springet til topledelse, kræver det, at vi tør udfordre antagelserne om jobbet og blive bedre til at stole på, at vi også selv kan være med til at forme toplederrollen. Ingen tvivl om at det kræver meget tid og energi at være topleder, men der er så mange positive aspekter ved toplederrollen, der går tabt, når der så ensidigt fokuseres på toplederen som en hardcore kyniker, der arbejder 24/7.  For eksempel at man med jobbet får enorm handlekraft til at skabe positive forandringer gennem andre. Hvis man nuancerer billedet og kaster lys på, at stillingen som topleder ikke er statisk, men i høj grad også defineres af den, der bærer titlen, vil det måske betyde, at flere af de dygtige, kvindelige mellemledere begynder at drømme om et topjob. LÆS OGSÅ: Hvem skal vinde Women's Board Award 2018?

Om Bodil Nordestgaard Ismiris

Bodil Ismiris, direktør hos LederneKlummen er bragt på Finans.dk den 23. januar 2018. Bodil Nordestgaard Ismiris er viceadministrerende direktør hos Lederne. 

Hun skriver mest om arbejdsmarkedsforhold og ledelse.