Mit Lederne

Debat

Mobilen - en god men farlig ven

23. marts 2019

KLUMME AF DIREKTØR I LEDERNE VIBEKE SKYTTE I BERLINGSKE OG PÅ B.DK

Jeg skal ikke på nogen som helst måde forsøge at spille hellig. Derfor vil jeg gerne starte med at indrømme, at jeg er endog rigtig glad for både min smartphone og min tablet. Især mobilen er blevet et uundværligt kommunikationsværktøj, arbejdsredskab og nyttig kilde til informationer både, når jeg befinder mig på min arbejdsplads, og i høj grad, når jeg har fri.

Mobilen er en dejlig ven og hjælpsom fætter, både til fritid og det arbejdsrelaterede. Den giver os underholdning, informationer og kontakt – men den er samtidig et farligt bekendtskab, som øger risikoen for stress.

Direktør i Lederne Vibeke Skytte

Tjekker jeg mails og sms´er i min fritid og i mine ferier? Jep. Svarer jeg på dem? Jep, ofte. Tænker jeg tit på, at jeg måske også er for meget til rådighed og for meget ”på”? Jep.

Dermed er jeg, hvis man skal tro en undersøgelse, Epinion sidste år foretog for PFA, ligesom rigtig mange andre danskere, der hver dag bruger mange timer på mails, apps, surf og sms´er på mobilen. Ifølge undersøgelsen, der er baseret på svar fra godt 2.000 danskere, bruger hver sjette dansker (17 pct.) mobilen i mindst tre timer hver dag, og blandt de 25-40-årige er andelen oppe på 36 procent.

23 pct. af de adspurgte vurderer, at deres daglige brug af mobilen på surf, apps, sms´er m.v. er for høj eller alt for høj – blandt de 25-40-årige 36 pct.

Tallene er høje – men mere bekymrende er set med mine øjne den sammenhæng, der ifølge undersøgelsen er mellem mobiltelefonen og et forhøjet stressniveau. Hver fjerde adspurgte mener således, at den daglige brug af mobilen er med til at øge deres stressniveau (blandt de 35-40-årige: 43 pct.).

Summa summarum: Mobilen er en dejlig ven og hjælpsom fætter, både til fritid og det arbejdsrelaterede. Den giver os underholdning, informationer og kontakt – men den er samtidig et farligt bekendtskab, som øger risikoen for stress.

LÆS OGSÅ: Lederne spiller nøglerolle i den digitale omstilling

I kølvandet på undersøgelsen har PFA indledt et samarbejde med lægen og forfatteren Imran Rashid, som via foredrag og kurser skal hjælpe PFA´s kunder med at få, som det hedder, ”sundere digitale vaner og mindre stress”. Det giver god mening, al den stund Imran Rashid har nogle særdeles gode pointer på dette område, som han blandt andet har luftet i sin bog ”SLUK – Kunsten at overleve i en digital verden”. Her opfordrer han til at genvinde kontrollen over sit digitale liv og sørge for at bruge tid på det, der er vigtigt for sin livskvalitet.

Men det handler i høj grad også om at sætte en kæp i hjulet på den bekymrende og hastigt voksende stressepidemi, og det er netop en af grundene til, at PFA sætter ind på dette område:

”Vi oplever i disse år en decideret stressepidemi, som koster alle parter dyrt. Der har været mange gode indsatser i tidens løb i forhold til at få knækket kurven, men de har primært haft fokus på hjælp til stressramte, når skaden er sket. Hvis vi reelt skal stress til livs, er vi dog nødt til først at fokusere på årsagerne og finde ud af, hvad der stresser os. Og her viser tallene med al tydelighed, at vores digitale vaner har stor betydning for vores stressniveau,” sagde Rikke Bay Haaber, chef for Strategisk Sundhed i PFA, sidste år i forbindelse med undersøgelsen.

LÆS OGSÅ: Sundhedspersonale skal rådgive ledere om syge ansatte

Vaner – især de dårlige af slagsen – er som bekendt svære at komme af med. Og på linje med, at vanen med at tage bilen i stedet for cyklen og chokoladen i stedet for æblet kan synes næsten umulig at ændre, kræver det også andet en gedigen indsats at få ændret mobilvaner. Men her kan vi ledere gøre meget som rollemodeller for vores medarbejdere. Det handler for eksempel om at fastholde, at der er noget, der hedder arbejdstid, og noget andet, der hedder fritid. Bevares, der er ingen regler uden undtagelser, og der kan være vigtige situationer i de flestes arbejdsliv, hvor man er nødt til at være fleksibel. Men hvis nu chefen som udgangspunkt lader være med at sende den mail til medarbejderen klokken 21, som egentlig kan vente til næste morgen, tror jeg, at det på sigt kan have en positivt afsmittende effekt – også for chefen.

Og det er heller ikke forbudt at lave regler i sit familieliv og for sig selv. Selv holder jeg for eksempel mobiltelefonen ude af soveværelset. Og jeg har hørt om lederkolleger med små børn, der har besluttet, at telefoner er bandlyst i hjemmet mellem 17 og 20.

Det værste, vi kan gøre, er at give op. Vi kan og skal hver især have kontrol over vores brug af mobiltelefonen. Og vi skal huske, at telefonerne er så sindrigt indrettet, at de rent faktisk kan slukkes.

Om Vibeke Skytte

Vibeke Skytte

Klummen er bragt i Berlingske den 23. marts 2019, hvor direktør hos Lederne Vibeke Skytte er fast klummeskribent. Hver måned skriver hun et nyt perspektiv på ledelse enten gennem personlige erfaringer eller med udgangspunkt i Ledernes nye undersøgelser. Klummerne bringes både i den trykte avis og på B.dk.

Vibeke Skytte er direktør for afdelingen HR & Administration

Sidste måneds klumme af Vibeke Skytte