For mens meteorologerne med sikkerhed kan sige, hvordan vejret var i går, har vi økonomer mere end svært ved at sige, hvordan økonomien var i går. Og vi kan næsten kun gisne om, hvordan økonomien er i dag. I morgen (torsdag) vil det nok endda vise sig, at økonomien udviklede sig helt anderledes, end vi hidtil har troet. Og hvorfor så det?
Jo, historien er den, at Danmarks Statistik løbende opgør væksten i økonomien målt ved BNP. Men det har de senere år vist sig at være en ualmindelig svær opgave, hvor BNP-tallene gentagne gange er blevet revideret efterfølgende. Og i morgen (torsdag) kommer Danmarks Statistik så med deres nyeste revision af tallene.
LÆS OGSÅ: Vismændene glemmer vækstskabende forslag
Dermed kan det meget vel vise sig, at 2018 har været det økonomisk bedste år siden 2006 rent vækstmæssigt. Og at væksten sidste år således var op mod ét procentpoint højere end tidligere troet. Det er ganske betydeligt, når væksten i skrivende stund ellers står til at have været 1,5 procent sidste år.
Revisionerne skyldes bl.a., at Danmarks Statistik har store udfordringer med at tage højde for virksomhedernes stigende globalisering og dermed også den del af danske virksomheders produktion, som sker uden for landets grænser. Tallene for BNP er med andre ord blevet en mindre troværdig indikator og gør, at man i stigende grad må støtte sig til andre indikatorer, såsom beskæftigelsestal og tillidstal for såvel forbrugere som virksomheder.
Det gør det derfor også sværere for politikerne løbende at finjustere økonomien ved hjælp af finanspolitikken, som Carl-Johan Dahlgaard ellers slår til lyd for i mandagens Børsen. For vi har ualmindeligt svært ved at bedømme, hvilken økonomisk situation vi præcis står i, og derved også hvordan finanspolitikken skal doseres. Desto mere vigtigt er det derfor, at politikerne har fokus på, hvordan den underliggende, strukturelle økonomi kan forbedres. Uanset om der er krise eller ej.
