Lønkompensation bør matche arbejdsmarkedet bedre

Det er helt nødvendigt for virksomhederne at fastholde ledere og højtuddannede under krisen. Derfor bør loftet for lønkompensation til virksomhederne hæves til mindst 40.000 kr.

31. marts 2020

Af Svend Askær, formand for Ledernes Hovedorganisation. Bragt i Altinget 31. marts 2020

 

Der skal lyde anerkendelse til regeringen, DA og FH for at lande en aftale om at hæve beløbsgrænsen for den lønkompensation, virksomheder kan få, hvis de undlader at fyre medarbejdere. Men jeg ærgrer mig over, at kompensationsgraden stadig er højere for timelønnede end for andre medarbejdere.


I den alvorlige krise, vi står i, er det helt afgørende, at staten gør alt, hvad der er muligt for at holde hånden under dansk erhvervsliv og beskæftigelse. Derfor er det meget fornuftigt, at regeringen nu vil hæve beløbsgrænsen for lønkompensation til maksimalt 30.000 kroner om måneden for alle medarbejdere. Jeg ærgrer mig bare over, at procentsatsen for lønkompensationen stadig er betydeligt højere for timelønnede (90 procent af lønnen) end for andre medarbejdere, hvor den kun er 75 procent.

Jeg vil faktisk sige det sådan, at Folketinget nærmest ikke kan gøre for meget for at understøtte erhvervslivet under denne voldsomme krise

Svend Askær, formand for Lederne

Det er meget uheldigt, at man stadig opererer med to forskellige satser. Det moderne arbejdsmarked er meget mere end de timelønnede ansatte. Og det er helt afgørende, at virksomhederne under krisen også kan holde fast i de højtuddannede og lederne, som de har allermest brug for til at levere fra første fløjt, når samfundet bliver genåbnet.

 

Brug for endnu flere tiltag

Jeg havde håbet, at gårsdagens aftale havde betydet en endnu højere grænse for kompensationen, og Ledernes Hovedorganisation har foreslået, at grænsen blev hævet til mindst 40.000 kroner om måneden. Under alle omstændigheder håber jeg, at regeringen og Folketinget er klar til at gøre endnu mere i den kommende tid for de virksomheder og arbejdspladser, vi alle er afhængige af.

 

Jeg vil faktisk sige det sådan, at Folketinget nærmest ikke kan gøre for meget for at understøtte erhvervslivet under denne voldsomme krise. Og jeg vil opfordre partierne til at lade sig inspirere af forslagene fra Ledernes Hovedorganisation.

 

LÆS OGSÅ: Selvstændige skal hjælpes på samme niveau som ansatte

 

Ledernes Hovedorganisation foreslår blandt andet en supplerende model for delvis refusion af lønudgifter. Det indebærer, at statens dækning af faste omkostninger for virksomheder, som er ekstraordinært hårdt ramt af corona-krisen (fald i omsætningen på mere end 40 procent) udvides, så dækningen af de faste omkostninger også kan gælde aflønning af ansatte for de virksomheder, som ikke benytter sig af lønkompensationsmodellen. Det betyder, at disse virksomheder kan få dækket en del af lønudgiften uden at sende medarbejderne hjem.

 

Hos Ledernes Hovedorganisation foreslår vi også at udstrække hjælpen til de selvstændige, så også helt nystartede selvstændige, som ikke nåede at få omsætning inden krisen, kan få dækket op til 75 procent – dog maksimalt 60.000 kroner – af deres dokumenterede tab ved aflyste ordrer, arrangementer og lignende frem til 9. juni.