Mit Lederne

Debat

Løft blikket fra gymnasierne og over mod erhvervsskolerne

Det er et problem, at for mange unge ikke trives på gymnasierne. Men en del af løsningen er, at flere unge skal søge mod erhvervsskolerne i stedet for gymnasierne, skriver Ledernes politiske chef, Berit Toft Fihl, i sin klumme, som blev bragt i Berlingske 14. september.

I denne uge offentliggjorde undervisningsministeren en trivselsundersøgelse blandt de danske gymnasieelever, som viser, at langt hovedparten af de unge er glade for at gå på gymnasiet. Ministeren mener dog samtidig, at alarmklokkerne ringer, forbi op mod hver tredje elev har overvejet at droppe ud.

Det får også mine alarmklokker til at ringe. Men næppe af de helt samme grunde som ministeren.

Jeg havde gerne set, at ministeren på baggrund af tallene havde taget den meget vigtige debat, om vi har den rette fordeling af unge på vores ungdomsuddannelser. Optagetallene vidner desværre stadig om, at unge og deres forældre slår autopiloten til og vælger en gymnasieuddannelse frem for en erhvervsuddannelse. Alt for mange unge og deres forældre går uden om de over 100 erhvervsuddannelser, selv om udsigten til fast job og gode karrieremuligheder er særdeles god på langt de fleste erhvervsuddannelser. Derfor skal min opfordring til ministeren være, at hun sætter sig i spidsen for, at vi får gjort op med uddannelsessnobberiet og uvidenheden, som stadig hersker i forhold til de faglærte uddannelser.

For danske erhvervsledere og det danske samfund er det helt afgørende, at vi finder nogle løsninger, der guider flere unge til erhvervsuddannelserne. Ellers er den sørgelige udgang, at vi kommer til at mangle rigtig mange talenter i danske virksomheder. En analyse fra Danmarks Vækstråd har tidligere vist, at vi vil mangle op til 85.000 faglærte, hvis de nuværende uddannelsesmønstre fortsætter.

Mine alarmklokker ringer også, fordi de unges svar i trivselsundersøgelsen vidner om, at unge bygger alt for mange forventninger op til sig selv. Det er ikke krav, som vi fra virksomhedernes side stiller. Vi vil gerne have, at ungdomsuddannelserne udløser unges potentialer, lærer dem at opstille realistiske forventninger og giver dem gode vaner med til arbejdslivet.

For alle ungdomsuddannelser er det afgørende, at uddannelserne understøtter de unges selvværd og realistiske syn på sig selv, kreativitet og nysgerrighed. Og det er næppe karaktersystemet i sig selv, der er problemet her, men den opmærksomhed og betydning de unge tillægger karakterer. Alarmklokkerne blinker især, når vi kigger på kvinderne, som er særligt tilbøjeligt til at føle sig pressede. Vi skal derfor derhen, hvor det er helt naturligt at få karakterer. Og samtidig skal ungdomsuddannelserne give plads til, at de unge lærer at forstå egne potentialer.

På arbejdsmarkedet er vi afhængige af, at det er helt tydeligt, hvilken kandidat vi sidder overfor, når vi skal besætte et job. Her spiller karakterne selvfølgelig en stor rolle, især for nyuddannede. På jobbet får man ikke egentlige karakterer, men i et job er det helt naturligt, at ens indsats løbende bliver vurderet, og det skal de unge kunne håndtere. Skal vi som erhvervsledere kunne sove roligt om natten, er det vigtigt, at de unge bliver bygget op til at have personlige ambitioner og lyst til at tage ansvar. Det er forudsætningen for, at vi får dygtige medarbejdere og ambitiøse ledere og iværksættere.