Mit Lederne

Debat

Langt flere skal starte i job efter tre år på universitetet

21. september 2018

DEBATINDLÆG AF BESTYRELSESFORMAND OG TIDLIGERE FORMAND FOR AXCELFUTURES ADVISORY BOARD OM BEDRE UDDANNELSE CARSTEN KOCH OG DIREKTØR I LEDERNE HENRIK BACH MORTENSEN I INFORMATION OG PÅ INFORMATION.DK: Der er behov for bedre sammenhæng mellem uddannelser og beskæftigelsesmuligheder. Ikke mindst på de videregående uddannelser bør universiteterne tilpasse uddannelserne, så de passer bedre til arbejdsmarkedets behov, og det bør ske allerede på bacheloruddannelserne.

Samtidig må de unge, der i dag træder ind på arbejdsmarkedet, forvente at skifte arbejdsfelt adskillige gange i løbet af deres arbejdsliv, og den teknologiske udvikling vil erstatte kendte arbejdsopgaver med nye. Alligevel har vi indrettet vores uddannelsessystem, så stort set alle med længerevarende uddannelse tager hovedparten af deres uddannelse, før de fylder 30 år.

Det skal ikke kun være en gevinst for samfundet, hvis flere unge vælger at komme ud på arbejdsmarkedet med en bachelorgrad i stedet for en kandidatgrad. De unge skal også drage fordel af at komme hurtigt i arbejde.

Bestyrelsesformand Carsten Koch og Direktør i Lederne Henrik Bach Mortensen

Vi har med andre ord et dårligt match mellem uddannelsessystemet og de kompetencer, som samfundet og virksomhederne efterspørger. Derfor har vi brug for radikale forandringer på de videregående uddannelser.

Alt for mange af de næsten 29.000 unge, der i år får studiekort til et universitet, afleverer det først igen efter fem års studier. Det skal der gøres op med. Bachelorerne skal i højere grad kunne se sig selv som færdiguddannede og parate til at tage deres første job. Og universiteterne skal tilrettelægge bacheloruddannelserne, så de reelt giver de studerende erhvervskompetence.

I dag betragtes en bacheloruddannelse alene som en trædesten til en kandidatuddannelse. Derfor er det i Danmark kun otte pct. af de unge på universiteterne, som efter tre år går direkte ud på arbejdsmarkedet. I Sverige gælder det til sammenligning for otte ud af ti inden for de tekniske og økonomiske fag og godt halvdelen inden for de sproglige fag.

I Sverige har den treårige bachelorgrad siden 1970’erne været mere almindelig end den femårige kandidatuddannelse. Konsekvensen er, at mange stillinger, der i Danmark varetages af kandidater, i Sverige besættes af bachelorer.

Det er særligt ærgerligt, at unødvendigt mange danske unge bliver fem år på universitetet i en tid, hvor virksomhederne mangler arbejdskraft.

LÆS OGSÅ: Danske unge hænger i bremsen efter studiet

Det skal ikke kun være en gevinst for samfundet, hvis flere unge vælger at komme ud på arbejdsmarkedet med en bachelorgrad i stedet for en kandidatgrad. De unge skal også drage fordel af at komme hurtigt i arbejde.

En af fordelene bør være, at man som bachelor så at sige har noget uddannelse i baghånden til senere i livet. Det skal være muligt at tage et eller to år mere på universitetet for at opdatere sin viden og sine kompetencer i takt med, at verden og arbejdsmarkedet udvikler sig.

Derfor er det rigtigt set af regeringen foreslå at indføre etårige masteruddannelser på universiteterne, så bachelorerne har flere attraktive overbygningsmuligheder, hvis de vælger at læse videre efter nogle år i arbejde.

De bachelorer, som er i arbejde, skal dog ikke begrænses deres muligheder for at videreuddanne sig. De skal have samme muligheder, som de, der er blevet på universitetet, for at få en kandidatgrad.

Heldigvis har Folketinget taget det første lille skridt i denne retning med den såkaldte erhvervskandidatordning. Det er en forsøgsordning, der gør det muligt at tage en kandidat, mens man er i arbejde. Ifølge regeringens universitetsudspil, som kom i mandags, skal ordningen udvides, så den omfatter 50 kandidatuddannelser.

LÆS OGSÅ: Danmark skal ind i kampen om den internationale arbejdskraft

Næste skridt er på vej i form af en udvidelse af det såkaldte retskrav på optagelse til en kandidatuddannelse. I dag er de studerende kun garanteret optag på en kandidatuddannelse, hvis de fortsætter umiddelbart efter afslutningen af deres bachelor. Ministeren foreslog i sit udspil i mandags, at retskravet udvides til tre år. Det vil betyde, at de unge kortvarigt får mulighed for at prøve kræfter med erhvervslivet, hvis forslaget vedtages.

Men der skal meget mere til for at skabe et egentligt bachelorarbejdsmarked. Ikke mindst skal vi have ændret opfattelsen af, at uddannelse er noget, vi tager, inden arbejdslivet begynder. Fremtidens uddannelsessystem skal kunne imødekomme de mange forandringer gennem et arbejdsliv.

De lange uddannelser skal kigges efter i sømmene og tilpasses, så bacheloruddannelserne på universiteterne reelt udstyrer de studerende med de nødvendige erhvervskompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger.

Vi håber derfor, at regeringen og Folketinget vil fortsætte den kurs, som uddannelses- og forskningsministeren har lagt med udvidelsen af retskravet.

Vi skal have et effektivt uddannelsessystem, så dygtige og ambitiøse unge tidligere kan komme ud på virksomhederne og bidrage til at skabe vækst og velfærd. 

OBS: Ledernes Hovedorganisation står til ansvar for nedenstående udspil og skal derfor ikke ses som en repræsentation af forfatternes holdning til emnet.

Ledernes udspil til et bachelorarbejdsmarked

Læs hele udspillet her.


Læs udspillet i forkortet udgave her.