Kvinders karrierer handler om business - ikke socialt ansvar

Når vi taler om at fremme kvinders karrierer, handler det ikke kun om at lette vejen til direktionsgangen for den ene halvdel af befolkningen. Det handler også om at få så mange talenter frem som muligt, om at fremme innovation, og om at få det optimale ud af den talentmasse, Danmark råder over. Derfor er det sørgeligt, at færre end hver sjette direktionsmedlem i Danmark er kvinde. Det skriver Bodil Nordestgaard Ismiris, viceadm. direktør i Lederne, og Thomas Thune Andersen, bestyrelsesformand i Ørsted og medforfatter til bogen ”Dronningens nye klæder”, i nedenstående debatindlæg, som blev bragt i Jyllands-Posten 7. september 2019.

 

I øjeblikket ligger Danmark på en 95. plads internationalt målt på kvinder i ledelse. Hvis vi skal rette op på det, er det helt nødvendigt, at vi ikke bliver ved med at leve i den illusion, at Danmark ligger i ligestillings-førerfeltet. Diversitet er utrolig vigtigt i en moderne og åben økonomi som den danske. Desværre er vi herhjemme ikke så gode til at se værdien i mangfoldighed. Alt for ofte betragtes diversitet som en del af CSR-indsatsen. Det skal vi væk fra. Det er ganske enkelt udtryk for sund forretningssans at få flere kvinder på ledelsesgangene.

Vi er klar over, at det er et langt sejt træk at ændre ved opfattelsen af kvinders og mænds roller. Derfor skal vi sætte ind allerede i børnehaven og skolen og videre til den dag, vi skal vælge uddannelser, bliver forældre og skal have et familieliv til at hænge sammen ved siden af vores karrierer.

I dag har vi en barselsordning, som i praksis systematisk undergraver både kvindernes løn og karrierer, fordi kvinder bruger ordningen langt mere end mænd. Man taler i den forbindelse om ”børnestraffen”, der har negative konsekvenser for kvindens muligheder på længere sigt og blandt andet betyder, at kvinder i højere grad ender i job, som de reelt er overkvalificerede til.

Politikerne bør derfor have en klar og legitim interesse i en ny lovgivning, som sikrer, at perioden med de offentligt betalte barselsdagpenge under forældreorloven fordeles langt mere ligeligt mellem forældrene, end tilfældet er i dag. Vi ved også, at det er kvinderne, der lægger langt flest timer i rengøring, oprydning, madlavning og andre huslige pligter. Derfor skal de praktiske forhold være bedre for kvinder, der vil gøre karriere. Blandt andet skal der være langt bedre muligheder for at få skattefradrag for hjælp derhjemme.

Vores arbejdsmarked er også i den grad kønsopdelt, og vores valg af uddannelser er langt hen ad vejen bestemt ud fra vores køn. Derfor skal uddannelsesstederne blive bedre til at præsentere uddannelserne og det karriereforløb, uddannelsen fører til, på en måde, så det appellerer bedre til det køn, der er underrepræsenteret på uddannelsen. Og vi skal have langt flere kvindelige rollemodeller på ledelsesgangene, som kan dele deres historier. Vejen dertil er også at rekruttere flere ledere med andre uddannelsesmæssige baggrunde end de klassiske mandsdominerede inden for økonomi- og ingeniørfagene.

Spørgsmålet om at fremme kvinders karrierer handler ikke om politisk overbevisning eller kønspolitisk ståsted. Det handler om at sikre et dynamisk, progressivt og velstående samfund, hvor alle har lige muligheder, og hvor alle talenter kommer i spil. Det vil kunne løfte dansk ledelse til nye højder, hvis vi udnytter hele talentpotentialet – men det kræver politisk vilje, og at vi alle sammen tager skyklapperne af og gør op med de blinde vinkler.